Nordjyllands Beredskab melder ud: I år bliver der ingen Sankt Hans-bål

På grund af tørken har det været spekuleret om, vi får lov til at tænde Sankt Hans-bål.
Nu har Nordjyllands Beredskab meldt klart ud: I år bliver der ingen afbrænding af hekse!
På Twitter skriver de, at afbrændingsforbuddet gælder i Nordjylland til Sankt Hans fra den 23. juni klokken 00:01 til den 24. juni klokken 09:00.
De melder yderligere, at der ikke gives dispensationer, og opfordrer til at være forsigtige i naturen.
Aalborg Kommune har også meldt ud, at de fraråder brug af åben ild og grill på offentlige områder.