Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ændring i flytteplanerne: Surdejsbageren lukker fra og med på søndag

Af Stine Kjølby Christensen

Uanset om du er bager eller ej, skal du virkelig stå tidligt op, hvis du skal nå at holde styr på Surdejsbageren.

For ikke så længe siden kunne vi afsløre, at den stærkt voksende bagerbutik gik med seriøse flytteplaner og forventede på daværende tidspunkt at skulle rykke ind i nye lokaler, på Budolfi Plads, pr. 1. oktober.

Det må efterhånden siges at være fake news, for faktisk skifter Henrik Bruse Skougaard og hans team allerede adresse fra i næste uge.

Ændring i flytteplanerne: Surdejsbageren lukker fra og med på søndag
Surdejsbageren holder i dag til på Budolfi Plads, under Aktuel.

Det betyder samtidigt, at der ikke bliver mulighed for at shoppe bagværk i hele uge 36, mens den nye butik bygges op.

“Vi fik mulighed for at komme ind før, så vores sidste åbningsdag i den gamle butik bliver i morgen d. 29/8,” forklarer Henrik og fortsætter:

“Det betyder også, at vi skal have solgt ud, og derfor kører vi timetilbud hele dagen fra kl. 12. Tilbuddene lægger vi på Instagram, og så er det altså bare først-til-mølle.”

Fra uge 37 kan du igen lade dig friste af surdejens verden – men altså nu i nr. 14 (på selve pladsen) i stedet for nr. 4.

Ændring i flytteplanerne: Surdejsbageren lukker fra og med på søndag

Endnu flere kvadratmeter venter

Udover glæden over den tidlige flytning er der også andre ting at juble over hos Surdejsbageren. Lokalet på de 240 kvm., som både bagere, baristaer og gæster kan se frem til at boltre sig på, bliver med sine over 400 kvm. knap dobbelt så store.

Henrik har nemlig også overtaget det tilstødende lokale, der de næste par måneder bliver den midlertidige Surdejsbageren, imens det andet lokale bygges op bag nabovæggen.

Det hele forventes at stå klar senest 1. december 2020.

“De ekstra kvadratmeter gør, at vi får endnu mere plads til vores bageri, en kaffebar, takeaway, et bar-område, hvor studerende kan få både lækkerier og strøm – og selvfølgelig masser af borde og bænke fra Skagerak, hvor vores gæster kan hygge sig,” forklarer Henrik.

Ændring i flytteplanerne: Surdejsbageren lukker fra og med på søndag

Konceptet udvides

Udover kaffebar og et åbent bageri, hvor gæsterne kan følge med i hele bageprocessen, er det også planen, at Surdejsbageren skal tilbyde forskellige delikatessevarer, som man kan købe med hjem.

Eksempelvis Arla Unika-oste, hjemmelavet pålæg samt lokal og økologisk mel fra Aurion.

“Det nye bageri bliver opbygget omkring alt det, som man kender fra os i forvejen – bare større, men stadig til nordjyske priser.

Ændring i flytteplanerne: Surdejsbageren lukker fra og med på søndag

Vi får en meget større kaffebar, men stadig på den simple måde med dobbelt shot, én størrelse og et udvalg, der er til at overskue,” siger Henrik, og fortsætter:

“Det samme med bageriet – her får vi også mulighed for at ekspandere sortimentet, men stadig med respekt for de produkter, som folk kender og elsker os for.”

Du kan læse mere om de mange planer lige her.

Den nye – men dog midlertidige – udgave af Surdejsbageren genåbner d. 8. september, hvor Henrik allerede nu garanterer, at det skal fejres i stor stil.

“Vi har blandt andet planer om at bage “billetter” ind i brødene, hvor de heldige så kan blive vindere af en lang række af vores produkter.

Det bliver virkelig godt, og vi glæder os allerede nu til at gense vores kunder,” slutter han.

Del artikel

Andre læser også