Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Før skolestart i Aalborg: Sundhedsstyrelsen ændrer restriktioner

Af Michael Qureshi
Arkivfoto Skole
Arkivfoto Skole

På onsdag d. 11. august er det første skoledag for nye og gamle elever i Aalborg Kommune.

Når børnene vender retur til skoledagen er en ret væsentlig ting ændret.

Tidligere skulle der ikke meget til, før en hel skole kunne blive lukket ned eller en hel klasse hjemsendt ved konstatering af Corona-smitte.

Nu ændres restriktionerne fra Sundhedsstyrelsen, så hjemsendelser kun finder sted ved større smitteudbrud.

Ændrer opfattelse af nær kontakt

De nye retningslinjer betyder, at hjemsendelser kun finder sted “ved større smitteudbrud eller andre særlige situationer”.

Styrelsen nævner, at det kan være ved smitte af 30 til 40 personer, ved en superspredningsbegivenhed på skolen, eller hvis der er tale om nye og særligt bekymrende coronavarianter på skolen.

Samtidig ændrer Sundhedsstyrelsen definitionen af, hvem der er nær kontakt til en smittet i dagtilbud, skoler og på andre uddannelser.

Fremover skal en nær kontakt have været under en meter fra en smittet person i 15 minutter eller mere for at blive nær kontakt.

Tidligere skulle en hel klasse hjemsendes, hvis en enkelt elev var smittet, da resten af klassen blev betragtet som nære kontakter til den smittede.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm forventer at smitten vil stige efter skolestart, men der bør ikke være grund til bekymring over de nye lempelser af restriktioner.

“Man kan sige, at vi har hævet barren uden at slippe tøjlerne.

Vi gør det først og fremmest, fordi vi har en tordnende høj vaccinedækning i Danmark, og særligt blandt de ældre og sårbare, som er i risiko for at blive alvorligt syge,” siger Søren Brostrøm til TV 2.

Opfordrer til test før skolestart

Aalborg Kommune har mandag sendt en opfordring til forældre rundt omkring i kommunen før skolestart.

Man opfordrer alle elever over 12 år, ansatte, besøgende og andre med tilknytning til skolen til at lade sig teste jævnligt og inden skolestart. 

I Aalborg Kommune tilbydes tests på skolerne i skoletiden indtil slutningen af september – det er det tidspunkt, som Sundhedsstyrelsens anbefaling om test foreløbig løber til.  

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler