Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ægte decembervejr på vej: Sneen kommer til Nordjylland

Af Stine Kjølby Christensen

Nedtællingen til december er for alvor i gang, og julestemningen venter bag hvert et gadehjørne.

Udover lækker julemad, julemarkeder og Lucia-optog, så er der især én ting, der kan få julebarometeret til at stige til maksimum.

Det er selvfølgelig … sne.

Ifølge Dansk Meteorologisk Institut, som vi har været i kontakt med i dag, er der endda en god chance for, at sneen allerede når til Nordjylland inden kalendermåneden skifter.

Kraftig vind fra Nord

En tropisk cyklon har rejst fra Azorerne mod de britiske øer, og rammer nu snart Danmark – hvilket betyder, at vi snart kommer til at opleve et kraftigt omslag i vejret.

“Vejret skifter gear fra i weekenden, og vi kan forberede os på, at vi får en noget koldere vejrtype, end vi har haft indtil nu,” fortæller vagthavende hos DMI.

“Allerede natten til fredag forventer vi en kraftig vind fra nord og byger med slud og sne. Det bliver ikke alle steder, men vores nuværende prognose indikerer, at det især kommer til at ramme den østlige del af Kattegat – og heriblandt Aalborg.”

Nedbøren fortsætter  fredag formiddag, hvorefter det i stedet klarer op med fint vejr og blå himmel.

“Vejret skifter over til at blive mere vinterligt, så man kan forvente dagstemperaturer på 2-3 grader og de samme minusgrader om natten,” siger vagthavende.

Indtil videre ser det ikke ud til, at weekenden byder på mere nedbør end ovennævnte – men du kan altså godt begynde at finde de varme vanter og vinterstøvlerne frem.

Du kan følge med i prognoserne lige her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.