Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På med trompetbukserne: Ægte 80’er og 90’er fest rammer Gaden

Af Nathalia Hentze Nielsen

Er du også en af dem, der går rundt og beklager dig over alt det nymoderne musik på natklubberne i Gaden og bare ønsker nogle rigtig gode 80’er og 90’er hits?

Så tag med fredag den 23. februar kl. 21.00, når C Night Club holder en ægte 80’er og 90’er fest, hvor du bliver taget tilbage i tiden.

Det bedste af det hele er, at arrangøren lover, at DU får lov til at bestemme musikken.

Helt præcist foregår det ved, at du indsender alle dine favorithits fra de to årtier efter, du har købt billet.

Find 80’er og 90’er tøjet frem fra gemmerne

Når det er en temafest hører det sig jo med, at man også “klæder sig ud”.

Arrangøren opfordrer derfor til, at man finder sit bedste 80’er eller 90’er outfit frem fra gemmeren.

“(…) vær med til at genopleve en tur i gaden, ligesom det var dengang. Det bliver en fest, som der sender jer på en musikalsk tidsrejse!

Så sæt kryds i kalenderen, og gør jer klar til en fest, hvor musikken er i jeres hænder! Vi glæder os til at se jer og danse natten væk!” skriver de yderligere på Facebook.

Det koster 30 kroner for en early-bird billet, 70 kroner for en standard billet og 100 kroner for en billet i døren.

Alle billetter er inklusiv én valgfri drink.

Læs mere om festen her.

Del artikel

Andre læser også