Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Farvel til Otrivin: Læger vil have næsespray væk fra butikshylderne 

Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Danskerne er alt for glade for at bruge næsespray, når forkølelsen rammer – og også gerne bagefter.

Det mener i hvert fald Foreningen for Dansk Rhinologisk Selskab.

For at mindske overforbruget af næsespray har næselægerne bedt Lægemiddelstyrelsen om at flytte salget fra supermarkederne til apotekerne.

Det skriver DR.

Kan føre til farlig afhængighed

Det skyldes en bekymring for, at mange har et for højt forbrug, som kan udvikle sig til afhængighed.

Hvis næsespray anvendes i for lang tid, kan det føre til en reaktion i næseslimhinden, som i stedet for at falde til ro begynder at hæve endnu mere. Det kan medføre en kronisk hævelse i næsen og gøre det endnu sværere at trække vejret normalt.

I værste fald kan det ende med en bristet næseskillevæg – en skade, der ofte kræver kirurgisk behandling.

Sundhedsmyndighederne anbefaler derfor, at næsespray kun bruges i korte perioder, og at man søger lægehjælp, hvis problemerne med næsen fortsætter.

Salget skal begrænses

For at afhjælpe misbruget af næsesprayen vil Dansk Rhinologisk Selskab begrænser adgangen til de afhængighedsskabende dråber.

“Vi har en formodning om, at der er for mange, der bruger næsespray forkert.

At de simpelthen bruger dem for mange gange om dagen og i for lang tid. Det bekymrer os,” siger Martin Glümer Kirkegaard, der er medlem af bestyrelsen i Dansk Rhinologisk Selskab.

Selskabet har derfor sendt et forslag Lægemiddelstyrelsen om at begrænse salget af næsespray, så det udelukkende kan købes på apoteket og altså ikke længere i supermarkederne.

“Det er en opfordring til, at man fjerner næsespray fra detailhandlen, for der har været en markant stigning netop der. Vi håber, det kan mindske afhængighedsproblematikken.”

Kasper Aanæs, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi, fortæller til DR, at de ser opmod 20 patienter om ugen, der bruger næsespray forkert af den ene eller den anden årsag.

Efter lægernes henvendelse er Lægemiddelstyrelsen klar til at se grundigere på brugen af næsespray, og skal i samarbejde med Dansk Rhinologisk Selskab se, hvorvidt der er bevis nok for at næsespray er farlige.

De helt store spillere på markedet er Otrivin og Zymelin i Danmark, der produceres af virksomhederne Haleon og Orifarm,

DR har forelagt forslaget fra Dansk Rhinologisk Selskab for begge virksomheder, og de henviser til, at deres kunder følger vejledningen og anbefalingen om højst ti dages brug af deres produkt for at undgå hævelse af slimhinder i næsen og andre bivirkninger.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.