Beerwalk, snapsesmagning og street art: Kom på guidede juleture i Aalborg
Julen er i høj grad lig med traditioner, og ingen jul i Aalborg uden de hyggelige juleture fra Aalborg Guideforening.
I år er heldigvis ingen undtagelse, og i år kan vi se frem til de gode, gamle juleklassikere – og helt nye, spændende rundt i byen.
Aalborg Guideforening har virkelig skruet op for julebarometret, hvor Street Art, gløgg, hjemmelavede æbleskiver, snapsesmagning, julechokolade, julebryg og julecocktails går op i en højere enhed.
Hele fem forskellige typer af ture er planlagt, og ens for alle er, at de sat sammen af respekt for Aalborgs historie og juletraditioner.
Få overblikket her:
Christmas Beerwalk
Aalborgs bedste juleøl er på dagsordenen, når Aalborg Guideforening præsenterer “Christmas Beerwalk”.
Deltagerne besøger seks af byens hyggelige pubber, smager på godt julebryg og hører fortællinger om øltyper og brygmetoder.
Turen giver også et historisk indblik i, hvordan julen er fejret rundt om i Aalborg.
Hvornår?: 25. november, 1 december, 10 december og 15. december.
Pris: 259 kr. pr. person
Billetinfo her.
Duus: en familiesaga og en Aalborg Legende
På denne tur starter deltagerne med en rundvisning i den historiske vinkælder fra 1918, hvor whisky blev fremstillet, og hvor nazisterne blev nægtet adgang under 2. verdenskrig.
Den nyrenoverede Duus Vinkjælder gemmer på en skattekiste af historier, efterfulgt af klassisk gløgg og æbleskiver i den smukt pyntede kælder.
Hvornår?: 15. november, 22. november, 29. november og 28. december.
Pris: 200 kr.
Billetinfo her.
Street Art i Aalborg fejrer 10 år
Fejr 10 års jubilæet for Street Art i Aalborg ved at udforske de imponerende gavlmalerier malet af både danske og internationale kunstnere. Turen starter ved det nye maleri på Friis og fører dig gennem byens gader og gyder.
Afslut dagen med hjemmelavede æbleskiver og gløgg på Salling Rooftop.
Hvornår?: 9. november, 18. november, 3. december og 20. december
Pris: 200 kr.
Billetinfo her.
Slik for sjæl og øjne
Forkæl dine smagsløg hos Aalborg Chokoladen, hvor dine smagsløg forkæles. Udforsk dine sanser gennem Aalborgs charmerende gader i jagten på de mange spændende gavlmalerier malet af talentfulde Street Art kunstnere.
Afslut turen med en lækker julecocktail og snacks hos D’Wine Bar.
Hvornår?: 25. november, 1. december, 7. december, 12. december
Pris: 200 kr.
Billetinfo her.
Aalborg er stadig snapsens by
Oplev gavlmalerierne i den vestlige del af byen, inden turen slutter inden for i den fredede spritfabrik. Her kan du smage seks forskellige snapse og afgøre, hvilken en der skal på dit julebord. Desuden fortælles om Aalborg Spritfabrik, der lukkede i 2015.
Som noget helt nyt tilbyder guideforeningen et samarbejde med Kompas Hotel, hvor der kan bookes overnatning med en inkluderet guidet tur i byen.
Hvornår?: 26. november, 2. december, 8. december, 16. december og 27. december.
Pris: 175 kr.
Billetinfo her.