Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Advarsel til dyreejere: Forgiftet kød fundet i Østre Anlæg

Af Christopher Høeg Lundberg
Foto: Vodskov Dyreklinik
Foto: Vodskov Dyreklinik

Hunden Conrad havde i dag slemt brug for hjælp, da han havde spist noget kød, der lå på jorden i Østre Anlæg.

Efter indtagelsen var han begyndt at savle, hvorfor hans ejer kontaktede Vodskov Dyreklinik.

Det skriver klinikken på deres Facebookside, hvor de samtidig kommer med en advarsel til hunde- og katteejere i Aalborg.

Kylling med Panodiler

Da hunden Conrad havde fået noget opkastmiddel på klinikken, kunne de se, at han havde indtaget nogle rå kyllingestykker – men det var ikke helt almindelig kylling.

“Kyllingestykkerne indeholdte Panodil-piller – lagt ud med det formål at skade eller dræbe dyr,” skriver Vodskov Dyreklinik på Facebook.

De fortæller, at Panodil er yderst giftigt for katte, men det kan samtidig være livstruende for hunde i større doser.

Der opfordres derfor til ekstra opmærksomhed, hvis man normalt går tur med sine dyr i Østre Anlæg og områderne omkring.

“Hvis dit kæledyr spiser noget mistænkeligt eller viser tegn på forgiftning, skal du straks kontakte en dyrlæge. Hurtig indsats kan redde liv,” lyder det.

Hold øje med disse symptomer

Klinikken roser i samme opslag Conrads ejere, der hurtigt tog kontakt, så Conrad kunne få kastet det forgiftede kylling op igen.

På samme tid informerer de om symptomerne ved forgiftning, som kan være gode at kende.

De mest hyppige symptomer på forgiftning:

• Savlen
• Rystelser
• Opkast
• Kramper
• Neurologiske ændringer
• Døsighed
• Sløvhed
• Fraværende eller ændret adfærd

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien