Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Absurd cykelstrid: 50 meter cykelsti kan ende med at koste Aalborg kassen

Arkivfoto af cykelsti
Foto: Vejdirektoratet
Arkivfoto af cykelsti Foto: Vejdirektoratet

Aalborg Kommune vil gerne være blandt landets førende cykelkommuner.

Men et stykke jord på bare 50 meter spærrer nu for færdiggørelsen af en ny cykelsti mod universitetet og det nye sygehus.

Bygningsstyrelsen nægter nemlig at afgive området til kommunen, og det ærgrer rådmand for By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen (V).

“Det giver slet ingen mening, og jeg er jo ked af, at det skal være sådan en træls historie for kommunen,” siger han til DR.

Cykelstien skulle egentlig have stået klar for flere måneder siden, men kommunen har ikke kunnet færdiggøre arbejdet, fordi staten ikke vil afstå jorden frivilligt.

Må købe et helt område

Byrådet har nu besluttet, at kommunen må bøje sig og købe området af staten, selvom prisen endnu er ukendt.

“Jeg tør ikke helt tænke på, hvor mange ressourcer vi bruger på det. Nu skal vi til at forhandle med staten om, hvad det skal koste, og det kan tage længere tid, siger Rådmanden til DR.

Jan Nymark Rose Thaysen anerkender, at Bygningsstyrelsen juridisk set er i sin gode ret, men han mener stadig, sagen er unødigt bureaukratisk.

“Når der er tale om en cykelsti til universitetet og et sygehus med rigtig mange statslige ansatte, kunne staten godt have givet jorden gratis væk.

Den kommer jo samfundet til gode. Så man kunne godt have sagt, ’I tager bare de kvadratmeter, og så klarer vi den.”

DR har forsøgt at få en kommentar fra Bygningsstyrelsen uden held.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.