Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i midtbyen: Søstre forener indre og ydre skønhed under samme tag

Af Nathalia Hentze Nielsen
Helene Lindhardt (tv) og Kristine Lindhardt foran deres nyrenoverede lokaler på Vesterå 9.
Helene Lindhardt (tv) og Kristine Lindhardt foran deres nyrenoverede lokaler på Vesterå 9.

Vesterå er kendt som en gade, der huser caféer og restauranter, men snart kommer der to nye beboere, som vil hjælpe aalborgenserne med at opbygge deres selvværd og selvtillid.

De nye beboere hedder mere præcist Helene Lindhardt og Kristine Lindhardt, og når dørene til deres flotte nyrenoverede lokaler åbner på Vesterå 9 på lørdag, bliver det kulminationen på en livslang drøm.

Søstrene har begge haft et brændende ønske om at være selvstændige, og nu sker det endelig med hver deres virksomhed i de fælles lokaler.

Mens ét rum vil huse Helene Lindhardts kosmetiske speciallægeklinik, som hun åbner i partnerskab med hudlægen Helene Ringe Holmgren, vil Kristine Lindhardt i det andet rum bruge sin erfaring som coach til at hjælpe folk med deres mentale sundhed.

“Selvom vi ikke laver det samme, ser vi det her som et fællesskab, hvor vi styrker hinanden og bakker hinanden op.

Uanset om folk kommer hos min søster eller jeg, vil der være rummelighed, tryghed og kærlighed.

De skal føle sig set og hørt lige meget om det er en kosmetisk behandling, eller hvis de kommer for at snakke om ting, der ligger dybt,” fortæller Kristine.

Helene tilføjer med et smil:

“Vi tager os både af den indre og ydre skønhed her.”

Åbner i midtbyen: Søstre forener indre og ydre skønhed under samme tag
Venteområdet er det første du møder i søstrenes lokaler.

Vil hjælpe mødre med at stå stærkt i livet

Det første du møder, når du træder ind hos Klinik Lindhardt og Kristine Lindhardt Coaching er deres hyggelige venteområde, og tager du fat i håndtaget på første dør til højre, vil du komme ind i trygge rammer hos Kristine.

Selvom 34-årige Kristine nu har fundet sin rette hylde som coach, har vejen dertil ikke været snorlige.

Som hun åbent fortæller til MigogAalborg samt til følgerne på sine sociale medier, har hun fået nogle personlige knubs efter, at hun i sit første lederjob gik ned med stress og sidenhen var døden nær, da hendes blindtarm sprang.

De to episoder åbnede hendes øjne for, at livet skal leves nu, og at man skal passe på sig selv – i særdeleshed, hvis man går rundt og føler sig utilstrækkelig i det daglige.

“Jeg har følt mig utilstrækkelig; først som leder og senere som mor. Der var mange forventninger udefra, der prægede mig, men i dag lytter jeg først og fremmest til mit hjerte,” forklarer Kristine ærligt.

Åbner i midtbyen: Søstre forener indre og ydre skønhed under samme tag
Kristine Lindhardt har længe ønsket at arbejde med mental sundhed og har nu taget skridtet som coach.

Den ærlighed går igen i hendes coaching praksis, hvor hun bruger sit eget liv og egne erfaringer til at hjælpe andre.

“Jeg har et stort fokus på at hjælpe andre mødre. Jeg ved selv, hvor svært det er selv at slå til som mor, og jeg vil meget gerne dele med andre, hvordan man kan have en karriere og gå efter sine drømme, selvom man har børn,” siger hun.

Det gør hun bl.a. med forløbet Stå Stærkt, Mor, hvor hun kombinerer 1:1 sessioner med gruppeforløb, så mødrene har mulighed for at spejle sig i hinanden og finde en god balance.

Herudover tilbyder hun også 1:1 forløb og personlig udvikling til dem, der vil finde ro, kærlighed og bryde ud af hamsterhjulet.

Fælles for alle tre typer forløb er, at Kristine fokuserer på at finde de sider frem i folk, som de ikke selv kan se.

“Jeg vil være deres heppekor,” fremhæver hun.

Stor passion for at hjælpe

Heppekor er Kristine også for sin søster, Helene, som hun beskriver som “driftig” og som den, der har sørget for, at renoveringen har kunne holde tidsplanen.

Med den slags drive er det heller ikke overraskende at høre, at Helene tidligere har været selvstændig, og nu vælger at springer ud på det dybe vand igen med sin egen kosmetiske klinik.

“Jeg startede egentligt ud som selvstændig, men blev headhuntet til en større klinik, hvor jeg var klinikchef. Det var en stor mulighed for mig, da jeg kunne udvikle mig og prøve flere behandlinger.

Jeg savnede dog at tage beslutningerne selv og have mere tid til at skabe relationer til mine kunder, så da jeg valgte at gå selvstændig igen, var det helt oplagt at gøre det med Helene Ringe Holmgren, der er hudlæge.

Vi har været et team fra starten og har et helt specielt bånd, som man tydeligt kan mærke,” fortæller Helene og tilføjer:

“Selvom vores branche kan virke overfladisk, deler vi den store passion, at vi gerne vil hjælpe og gøre en forskel for folk.”

Åbner i midtbyen: Søstre forener indre og ydre skønhed under samme tag
Helene Lindhardt (tv) og hudlæge Helene Ringe Holmgren.

Med det stærke partnerskab og sine mange år i branchen har Helene & Helene de bedste forudsætninger for at tilbyde mange forskellige slags behandlinger til mange forskellige slags problemstillinger.

Det gælder alt fra filler og botox til hudforyngelse med laser, permanent hårfjerning og medicinske peelinger. For ikke at glemme Morpheus 8 hudopstramning som klinikken er en af de eneste i Danmark, der tilbyder (det er selvsamme behandling som eksempelvis Kim Kardashian sværger til).

Helene understreger, at det ikke kun er på behandlingsfronten, at de skiller sig ud, men også på forholdet til kunderne.

“Kunderne får ikke bare en halv løsning her. Jeg tager mig tid til at skabe et trygt rum for dem, hvor det handler om mere end bare behandlingen.

Jeg kan godt lide idéen med, at du skal ligne det, du føler dig indvendigt, så hvis du ser godt ud udadtil, føler du dig også godt tilpas indvendigt. Jeg vil gerne hjælpe mine kunder med at få den selvtillid,” forklarer den 32-årige klinikejer.

Klinik Lindhardt åbner samtidig også en afdeling i Frederikshavn på Parallelvej 29, 1. th.

Åbner i midtbyen: Søstre forener indre og ydre skønhed under samme tag
Helene Lindhardt glæder sig til at være selvstændig klinikejer igen og kunne dedikere tid til den enkelte kunde.

Kæmpe støtte fra familien

Nu er åbningen kun tre dage væk, og søstrenes store projekt kan langt om længe få lov til at udfolde sig efter nogen tids renovering.

En renovering, der både har været hård og nervepirrende, men også sjov og spændende.

“Vores familie har været en kæmpe støtte i det, og vi kan ikke takke dem nok,” siger Kristine, mens Helene nikker enstemmigt.

Familien vil være tilstede for at fejre åbningen til receptionen lørdag den 26. november fra klokken 11.00 til 13.00, og invitationen gælder ligeledes alle andre i byen, der har lyst til at se nærmere på Klinik Lindhardt og Kristine Lindhardt Coaching.

Læs mere om Klinik Lindhardt her og Kristine Lindhardt Coaching her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien