Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Abbey Road gemmer på en perle: Vinoteket frister med vin for alle

Af Michael Qureshi

Af Stine Kjølby Christensen

Instagram var glødende, da vi præsenterede jer for Vinoteket på Abbey Road Café. Og det forstår vi godt. Konceptet er nemlig et must-try, hvis man er glad for vin og ikke har lyst til at nøjes.

Vinoteket i caféen er et arvestykke fra ”Lysgaard og Kjellerup”, som regerede på adressen under “Nu’ets Port” på Østerbro, før Abbey Road kom til i 2013. Et helt unikt arvestykke som Abbey Roads bestyrer, Ole Christiansen er meget glad for at kunne tilbyde caféens gæster.

16 flasker udsøgte vine

Konceptet med Vinoteket er ganske enkelt, men Ole oplever alligevel, at det kan virke overvældende for mange. Derfor påtog migogaalborg.dk sig opgaven om at overbevise aalborgenserne om, at denne lille perle helt sikkert er et besøg værd.

Vinoteket består af intet mindre end 16 forskellige slags vine: Otte hvide og otte røde – alle udvalgt af Ole, som selv er stor vinentusiast. Vinene udskiftes med jævne mellemrum, så der er altid god grund til at kigge forbi igen.

Abbey Road gemmer på en perle: Vinoteket frister med vin for alle

Tappemaskinen har desuden den funktion, at den lader vinene forblive som uåbnede, og der er derfor ingen grund til at bekymre sig om, at smagen er sivet ud.

Vinkort med valgfri saldo

For at kunne tappe løs i vinbaren kræver det et vinkort med en saldo på enten 200 kr. eller 500 kr. – afhængigt af hvor nysgerrig (eller tørstig) du er. Vinkortet bestilles på samme måde, som du bestiller mad fra menukortet.

Og i den forbindelse kan vi desuden stærkt anbefale Abbeys lækre tapas til at supplere de spændende vine.

Abbey Road gemmer på en perle: Vinoteket frister med vin for alle

Vinkortet indføres i maskinen, og herefter er der altså frit valg mellem alle 16 vine, som du selvfølgelig kan læse lidt om på et tilhørende vinkort. Derudover kan du også selv vælge, hvor mange centiliter du har lyst til at starte ud med.

Valgmulighederne står mellem 2 cl., 8 cl. eller 12 cl., hvilket er helt perfekt, hvis du er ude på at finde din yndlingsvin, eller bare gerne vil nå at smage så mange som muligt.

Der er selvfølgelig ingen tidsbegrænsning på vinsmagningen og skulle kortet løbe tørt, så kan du nemt og hurtigt få tanket det op igen.

Skulle du tværtimod stå tilbage med penge på kortet, så er der heller ingen grund til panik – disse udbetales selvfølgelig ved kassen, hvor kortet også afleveres igen, inden du forlader caféen.

Du betaler altså KUN for det, du drikker!

Abbey Road gemmer på en perle: Vinoteket frister med vin for alle

Vinene taler for sig selv

Danmarks ukronede vinkonge og tidligere indehaver af ”Lysgaard og Kjellerup”, Thomas Lysgaard, mener også at Vinoteket er en gevinst for et sted som Abbey Road.

”Idéen er formidabel, ud fra den betragtning, at det er muligt at smage en række forskellige vine frem for blot én. Systemet lader vinene tale for sig selv, og det er en gave at have så mange forskellige smagsprøver at dirigere valget ud fra, hvis man overvejer at købe vin med hjem.” forklarer den dygtige sommelier til migogaalborg.dk.

Fredagsvin på Abbey Road

Modsat storesøsteren Penny Lane, har Abbey Road også åbent ind i aftentimerne. Faktisk helt fra klokken 8.00-22.00 mandag-lørdag og 10.00-17.00 om søndagen.

Det ville derfor være oplagt at få afprøvet Vinoteket på en weekendaften, måske i forbindelse med en koncert i det det nærtliggende Musikkens Hus eller Skråen.

Er du medlem af ClubAalborg, er der endnu en god undskyldning for at udforske vinbaren. Du får nemlig -20% på vinkortet til Vinoteket om fredagen mellem 14.00 og 17.00. Kan du finde på en bedre måde at sparke weekenden i gang på?

Tilmeld dig i dag og få resten af maj måned gratis – ingen binding og ingen skjulte gebyrer!

Få en smagsprøve på alle ClubAalborgs spændende fordele på Facebook og Instagram.

Abbey Road gemmer på en perle: Vinoteket frister med vin for alle

Del artikel

Andre læser også