Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Øget livskvalitet til hjertepatienter: Aalborg Universitet opfinder særlig pacemaker

Af Stine Kjølby Christensen

Et nyt fremskridt i behandlingen af hjerteproblemer er blevet udviklet af forskere på Institut for Energi på Aalborg Universitet.

Hver dag bliver tusindvis af danskere ramt af rytmeforstyrrelser i hjertet, og omkring 4.500 af dem får en pacemaker indopereret for at hjælpe med at skabe en stabil hjerterytme.

Desværre har batteriet i en pacemaker en begrænset levetid, hvilket betyder, at patienterne skal gennemgå en operation, hver gang batteriet skal skiftes ud.

Men nu har forskerne udviklet en mini-generator, som kan levere livslang strøm til pacemakeren, så patienterne ikke længere behøver at gennemgå denne operation.

Mange fordele

Udviklingen af den nye, selvopladelige pacemaker vil ifølge Sam Riahi, der er klinisk professor og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, ikke bare være spændende for industrien, men først og fremmest give markante forbedringer hos de mange hjertepatienter, der af afhængige af en pacemaker.

”I dag er det sådan, at batteriboksen til pacemakeren holder i 6 til 7 år og skal skiftes ud, når pacemakeren giver elektronisk besked herom.

Men med en strømforsyning, som kan levere strøm på ubegrænset tid, undgår patienten at skulle opereres igen, og derved reduceres risikoen for forskellige komplikationer som fx infektion betydeligt”, siger Sam Riahi.

Store besparelser i sundhedsvæsenet

Ifølge Jens Cosedis Nielsen, der er professor i elektrofysiologi og specialist i kardiologi på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, er der ingen tvivl om, at opfindelsen kan være første skridt på vejen til et paradigmeskifte inden for behandling af hjertepatienter.

”Der er ingen tvivl om, at forskerne fra Aalborg Universitet er i gang med et projekt, der på den lange bane kan resultere i et paradigmeskifte, når det kommer til behandling af mange hjertepatienter”, siger han og uddyber:

”Opfindelsen af denne mini-generator, som kan levere strøm uden udløbsdato, har potentiale til at forbedre mange patienters livskvalitet.

Den selvopladelige strømforsyning, som også er ledningsfri, kan både reducere de mest almindelige komplikationer som infektioner og infektioner i operationssår, men patienten undgår også at indopererede ledninger river sig løs fra hjertet.

Dertil kommer de store økonomiske besparelser, som opfindelsen potentielt vil kunne medføre for sundhedsvæsenet, idet færre komplikationer vil resultere i færre operationer”, lyder det fra Jens Cosedis Nielsen.

Del artikel