Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Oplev studielivet indefra: AAU inviterer til Åbent Universitet

Af Mathilde Dohm Børsting

Skal du begynde på dit drømmestudie efter sommer – eller måske næste år?

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan se dig selv som universitetsstuderende – eller blot nysgerrig på, hvordan der ser ud, der hvor du overvejer at læse?

Så har du en enestående mulighed for at få en fornemmelse for, hvordan det er at være studerende på AAU!

Tirsdag den 17. juni og torsdag den 19. juni åbner Aalborg Universitet nemlig dørene og inviterer til Åbent Universitet, hvor du kan få stillet din nysgerrighed og få besvaret eventuelle spørgsmål.

Det er et helt nyt arrangement, som adskiller sig fra det traditionelle åbent hus arrangement ved, at der er fokus på studiemiljø og studieliv.

Tag dine venner eller familie under armen og kom helt tæt på livet som studerende.

Ingen tilmelding – kom frisk!

Åbent Universitet afholdes over to sommeraftener på to forskellige lokationer, hvor der bydes på en række aktiviteter, som giver dig et indblik i hverdagen som studerende.

Du kan blandt andet komme på rundvisninger, opleve en mini-forelæsning, høre oplæg om studielivet og stille spørgsmål til både studievejledere og nuværende studerende.

“Det særlige er, at man får mulighed for at opleve de steder, hvor det hele sker.

Hvis du for eksempel overvejer at læse medicin, kan du komme på rundvisning i det område, hvor de medicinstuderende hører til, og se, hvordan deres hverdag ser ud.

Man får altså en fornemmelse af, hvad der foregår bag dørene,” siger projektleder hos AAU, Rebecca Strunge Mortensen, til MigogAalborg.

Oplev studielivet indefra: AAU inviterer til Åbent Universitet

Arrangementet er desuden åbent for alle og kræver ingen tilmelding.

Så kig forbi til en rundvisning, slå dig ned i loungen, eller bare nyd stemningen.

“Kantinen holder åbent, og Spilhylden kommer forbi med brætspil, så der er også plads til bare at hænge ud og slappe af i uformelle rammer,” fortæller Rebecca.

Mere end 50 uddannelser

Hvis du har søgt ind på et studie – eller du måske overvejer det, men ikke ved hvilken uddannelse du ønsker at tage, så kan du altså møde intet mindre end over 50 uddannelser til Åbent Universitet!

Her er det muligt at få indblik i alt fra medicin og matematik til arkitektur, jura, kommunikation og kunstig intelligens.

Tirsdag foregår det på campus i Aalborg øst, hvor du kan møde følgende uddannelser:

Torsdag skal du et smut til Create i Aalborg Centrum, hvor du har mulighed for at møde disse uddannelser:

For dig, der er nysgerrig – uanset hvor du er i dit valg

Åbent Universitet er åbent for alle – uanset om du overvejer at søge ind nu, har brug for et ekstra indblik efter en pause fra uddannelse, eller bare gerne vil se, om universitetet kunne være noget for dig.

“Arrangementet er for alle, om du så allerede har søgt ind eller overvejer det. Vi håber, at folk går der fra med en fornemmelse af, hvad studielivet på AAU har at byde på.

Desuden kan nye studerende føle sig lidt mere klædt på i forhold til, hvor de skal møde op og have deres nye hverdag,” siger Rebecca til MigogAalborg.

Hvem ved – måske finder du netop dit drømmestudie til Åbent Universitet?

Praktisk information:

Aalborg øst

Hvor: Innovate, campus øst, Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg

Hvornår: Den 17. juni kl. 16 – 20

Tilmelding: Kræver ingen tilmelding

Aalborg centrum

Hvor: Create, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg

Hvornår: Den 19. juni kl. 17 – 20

Tilmelding: Kræver ingen tilmelding

Læs mere om Åbent Universitet lige her!

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler