Årets travfest: Kom til fredagsbar og lørdagsfest på Racing Arena
I weekenden fredag den 13. september og lørdag den 14. september bliver Aalborg Væddeløbsbane, også kendt som Spar Nord Arena, centrum for årets største løbsdage.
Her inviteres der til en travfest i ægte nordjysk derbyånd med masser af topsport, feststemning, live-musik, DJ, foodtrucks og udendørs barområder.
Fredag den 13. september: Fredagsbar og Hoppechampionat
Fredagen skydes i gang kl. 15.45 med Spar Nord Aalborg Hoppechampionat som hovedbegivenhed.
Her mødes hestene fra Dansk Hoppederby 2024 igen i en kamp om ære og præmier.
Derudover byder dagen på Aalborgs festligste fredagsbar med foodtrucks, der serverer alt fra stærk mexicansk mad til delikate tapas, samt et udendørs barområde, hvor du kan nyde kølige drikkevarer.
Når dagens løb slutter omkring kl. 18.30, er der livemusik med det norske band Sordal, der leverer en blanding af rock, pop, country og roots-musik.
Du kan få en forsmag på Sordal her.
Billetterne til fredagens fest koster kun 35 kr. i forsalg og kan købes her.
Læs mere om fredagens program og praktiske detaljer her.
Lørdag den 14. september: Derbyrevanche og Lørdagsfest
Lørdag er der endnu mere fart over feltet, når årets derbyheste igen dyster i Spar Nord Aalborg Store Pris, også kaldet Derbyrevanchen.
Løbet begynder kl. 18.55 og er årets største løbsdag på væddeløbsbanen.
Ud over den sportslige action bliver aftenen også en stor fest med DJ, foodtrucks og udendørs barområde, der sikrer, at stemningen er i top, mens løbene afvikles.
Billetter til lørdagens fest koster også kun 35 kr. i forsalg, og du kan sikre dig din billet her:
Køb billetter til lørdagsfest.
Læs mere om lørdagens program og aktiviteter her:
Praktisk information og billetter
Har du aldrig været på væddeløbsbanen før? Så kan du finde masser af nyttig information om dit første besøg her.
Spar Nord Arena byder på to dage fyldt med fart, fest og fantastisk stemning. Gå ikke glip af årets største travbegivenhed i Aalborg!