Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets Must-eat i Aalborgs julelandskab: Churros med softice

Af Stine Kjølby Christensen

It’s the most wonderful time of the year … synger både Andy Williams, Justin Bieber og naturligvis alle os andre, når vi først får øje på den årlige special guest star på Nytorv i Aalborg.

Her har julevognen, der vel mest af alt er kendt for at servere de spanske lækkerier, churros, på ægte street food manér, nemlig omsider forladt vejene og i stedet barrikaderet sig lige overfor McDonalds.

Herfra serveres den spanske juleklassiker i lange baner helt frem til jul – og dét har vi i den grad glædet os til.

Spansk kage helt frem til jul

I flere af Danmarks storbyer er churros blevet en hel videnskab i sig selv, og i København serveres de eksempelvis i specialdesignede to go-bokse, så der på genial vis også bliver plads til softice, nutella, jordbærsauce, knuste Oreos, hakket Daim, mandler, hvid chokolade og meget, meget mere.

I Aalborg præsenteres de friterede vandbakkelse skåret i takkede stænger endnu på mere gammeldags facon: i bolsjefarvede papirsposer og bliver herefter indsvøbt i lige præcis de herligheder af dyppelse og drys, som du allerbedst kan lide.

Årets Must-eat i Aalborgs julelandskab: Churros med softice

Valgmulighederne lyder på softice (40 kr.), chokoladesovs, jordbærsovs, karamelsovs, kanelsukker, flormelis, sukker (30 kr.).

Og spørger du os, så findes der altså næsten ikke noget bedre end at dyppe den varme, dybstegte kagedej i iskold og cremet softice. Bare et tip!

Julelækkerier i lange baner

Inden din dårlige samvittighed forsøger at overtale dig til at holde dig langt væk fra de guddommelige kager, så kan vi opmuntre dig med, at man i Spanien faktisk spiser churros til morgenmad. Bogstaveligt talt.

Og oftest dyppet i varm chokolade.

Foruden de friterede fristelser, så byder biksen også på brændte mandler, bolsjeslikkepinde og alt, hvad julehjertet ellers kunne begære.

Årets Must-eat i Aalborgs julelandskab: Churros med softice

På redaktionen hilser vi i hvert fald Churros-vognen velkommen tilbage i bybilledet og tilføjer dem glædeligt på vores spansk-inspirerede kostplan – før det er for sent.

Del artikel

Andre læser også