Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Droppede advokatkarrieren: Nu lever Matti af at sende folk på drømmerejser

Af Stine Kjølby Christensen

Græsset er ikke altid grønnere på den anden side.

Men det var det for Matti Saastamoinen Binderup, der skiftede karrieren på advokatkontoret ud med eget rejsebureau, og som netop for andet år i træk har vundet prisen som ‘Årets Iværksætter’. 

Sammen med sin partner Tina forlod han i 2019 Danmark og en ellers lovende karriere som advokatfuldmægtig for at følge drømmen om at rejse og leve som digitale nomader, der gennem egne erfaringer kunne guide andre afsted i selvsamme fodspor.

Droppede advokatkarrieren: Nu lever Matti af at sende folk på drømmerejser

Startede med at rejse væk i syv måneder

Beslutningen viste sig at være rigtig, og førte med tiden til grundlæggelsen af det “Rejselyst”, vi kender i dag:

Et lokalt nicherejsebureau i Aalborg, der skræddersyer rejser til udvalgte destinationer baseret på parrets egne rejseerfaringer og kendskab til stederne.

“Da vi rejste ud i 2019, nåede vi at være væk i syv måneder og overnatte på mere end 100 forskellige hoteller.

Første step var at få flere destinationer i porteføljen,” forklarer han om opstartsfasen, hvor Tina og Matti kun havde et enkelt lille guesthouse, på Maldiverne, på rejsemenuen.

I dag indeholder listen over samarbejdshoteller både små, familiedrevne boutique-hoteller samt nogle af verdens bedste og mest eksklusive overnatningssteder.

Droppede advokatkarrieren: Nu lever Matti af at sende folk på drømmerejser

Slået tilbage til start

Den syv måneder lange rejse blev, foruden deres opsparing, løbende finansieret og udvidet i takt med, at der kom rejsesalg ind.

Og denne taktik gav pote.

“Da vi kom hjem, og vi havde fået udvidet vores destinationer, kunne vi se, at hvis vi bare kunne holde det flow, så var det noget, vi kunne leve fint af,” fortæller Matti.

Midt i deres rejse mod succes og opbygning af et stærkt fundament, blev verden pludselig ramt af det uventede: Corona-pandemien.

Som mange andre i rejsebranchen blev Rejselyst tvunget til at standse op og genoverveje deres strategi.

“Fra marts 2020 og frem til jul solgte vi én rejse til 14.000 kr. Vi var totalt slået tilbage til start,” siger Matti med et lidt opgivende grin.

“Men i stedet for at opgive, besluttede vi os for at investere vores tid i forberedelse til genåbningen,” siger han.

Få destinationer, mange glade gæster

Matti og Tina rettede igen deres opmærksomhed mod Maldiverne; en destination, som de efter mange rejser til, følte sig særligt hjemme i.

På Maldiverne, der er Rejselysts mest populære destination, var forholdene også fordelagtige i forhold til pandemien – med få mennesker og isolation mellem øerne.

“Vi indså, at hvis vi skulle fortsætte med at være på forkant, måtte vi være fuldt opdaterede,” siger Matti.

Droppede advokatkarrieren: Nu lever Matti af at sende folk på drømmerejser
Tina Andrea Frydenlund er, foruden datteren Kamma, Mattis tro følgesvend på både rejser og derhjemme.

Denne indsats betalte sig, da efterspørgslen efter rejser langsomt steg, og Rejselyst stod klar til at imødekomme det.

“Det gav os en kæmpe fordel, at vi var specialister i et land, der på daværende tidspunkt havde monopol på at være en eksotisk destination uden corona-restriktioner.

Siden har vi faktisk haft rygende travlt,” siger Matti, da vi møder ham i det kontorfællesskab i Vesterå, som han i øjeblikket sælger rejser fra.

Maldiverne er stadig parrets absolutte mest populære destination, selvom kartoteket i dag tæller 12 lande rundt omkring i verden.

Heriblandt Oman, Seychellerne, Mauritius, Sri Lanka, Grækenland og Thailand.

Droppede advokatkarrieren: Nu lever Matti af at sende folk på drømmerejser

Værdierne er vigtigere end væksten

Hvem der bestiller en rejse gennem Rejselyst spænder til gengæld bredt; lige fra unge kærestepar til børnefamilier til generationsferier, der for eksempel skal fejre et sølvbryllup ude i den store verden.

“Vi har jo holdt os til et nichekoncept, hvor vi er eksperter i få destinationer og gerne dem, som er eksotiske og væk fra de gængse turistruter.

Det sætter nogle begrænsninger for væksten, at vi insisterer på den personlige 24/7-service og tætte dialog med vores kunder i stedet for at lave et klassisk online rejsebureau.

Men vi tror mere på at gøre os umage i rådgivningsprocessen og have en tæt relation til vores kunder. I virkeligheden har væksten aldrig været et mål i sig selv,” siger Matti.

Men vækst er der. De seneste år har den nordjyske virksomhed leveret et positivt resultat, senest 2,7 millioner i overskud før skat i 2023.

Droppede advokatkarrieren: Nu lever Matti af at sende folk på drømmerejser

Nye kompetente kollegaer på holdet

I efteråret 2023 udvidede Rejselyst med to ekstra hænder, da Thomas kom til. Og i oktober får de endnu en kollega med på holdet.

Mens Matti primært står for rejser til Maldiverne og Seychellerne, er Thomas ekspert i Thailand, der også bliver mere og mere populær.

Og den nye kollega skal bl.a. hjælpe med Det Indiske Ocean, herunder Mauritius og Maldiverne, samt åbning af en række nye destinationer.

“Thomas er lige nu i Indonesien og fortsætter derefter til Thailand, som han skal besøge for tredje gang på et år.

Indgående kendskab til vores destinationer og hoteller er altafgørende, og derfor har både vi og vores kollegaer mange årlige rejsedage,” siger Matti.

En ny rejsemakker

I 2022 blev Rejselyst-familien også udvidet med en lille ny. Hun hedder Kamma og kom til verden – i Danmark – i marts.

Siden har Tina og Matti haft en ekstra passager med, når de har rejst rundt oversøisk.

“Det har været meget anderledes at have et barn med, fordi alting skal køre i et andet tempo, end det gjorde førhen,” indrømmer Matti, men fortsætter:

“Til gengæld har det givet os en kæmpe fordel, fordi vi sælger mange rejser til børnefamilier, og derfor kan svare på nogle helt lavpraktiske spørgsmål inden afrejse:

Er der babyseng i flyet? Kan babyalarmen række fra værelset til restauranten? Er der gode Kids Clubs?

Alle de ting, der gør det mere komfortabelt for en familie med små børn.”

Droppede advokatkarrieren: Nu lever Matti af at sende folk på drømmerejser

Mange faste kunder

Faktisk sikrer Matti og Rejselyst så stor en tryghed for deres gæster, at mange vender tilbage igen og igen.

Det er endda primært gengangere, der holder Mattis hænder varme – og giver hans familie tag over hovedet.

“I perioder har vi helt ekstraordinært travlt og svært ved at følge med efterspørgslen.

Det er jo på en måde et luksusproblem, men også super ærgerligt, at vi i de travleste perioder ikke hurtigt og effektivt har kunnet favne alle forespørgsler.

Derfor har vi valgt at udvide teamet”, fortæller Matti.

Droppede advokatkarrieren: Nu lever Matti af at sende folk på drømmerejser

Rejsen fortsætter

I dag lever både Matti, Tina og Kamma af Rejselyst.

Livet som digitale nomader er nu opdelt i deres sommerhus tæt på Vesterhavet, en lejlighed i Aalborg og selvfølgelig de lande, som familien løbende rejser til for langsomt at udvide listen over rejsemål yderligere.

2025 byder også på flere nye (og indtil videre hemmelige) destinationer, der blot venter på at blive opdaget og udforsket af familien fra Aalborg og Rejselyst-teamet.

“Vores ambitioner i fremtiden er en kombination af flere rejsemål og nok også flere ansatte.

Men lige nu er vi meget stolte over at lykkes trods branchens hårde odds.

Det bekræfter os jo i, at vi gør det rigtige,” slutter Matti.

Du kan læse mere om Rejselyst her.

Del artikel