Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets dyreste villa solgt i Aalborg: Her er prisen

Af Michael Qureshi

Ejendomsmarkedet har været brandvarmt i hele 2017, og priserne stiger ret kraftigt.

Aalborg er desuden i rivende udvikling på alle fronter, og det har også gjort byen mere attraktiv at købe bolig i.

Forleden blev årets hidtil dyreste villa i postnummeret 9000 Aalborg en realitet.

Årets dyreste villa-salg 2017

Det var en liebhavervilla på Rafns Allé, der tog titlen som årets dyreste villa-salg 2017. Det skriver Aalborg Mægleren på Linked In.

“Boligen blev solgt til 11.498.000 kr., og dermed helt uden handelsafslag af nogen art. Salget er samtidig den hidtil dyreste privatbolig, jeg nogensinde har solgt som ejendomsmægler, hvilket jeg naturligvis er glad og stolt over,” skriver Aalborg Mæglerens Indehaver Bo Lynge på Linked In.

Årets dyreste villa solgt i Aalborg: Her er prisen

Årets dyreste villa solgt i Aalborg: Her er prisen

Villaen på Rafns Allé er på 284 kvm og med en grund på 2.058 kvm. Den har blandt andet en helt speciel vinkælder, som ikke mange andre boliger i Aalborg kan prale af.

Årets dyreste villa solgt i Aalborg: Her er prisen

Rafns Allé er i det hele taget en ret eksklusiv villavej. En anden villa på vejen er også til salg for den nette sum af 13.995.000 kr. med swimmingpool og stor grund

I Indre Hasseris er en villa på 308 kvm til salg for 14.500.000 kr. på Hasserishøj, og på Constancevej er en lækker villa i udbud til 15.500.000 kr.

Liggetiden på sidstnævnte er dog på langt over et år, og derfor er det vigtigt at kigge på forskellen mellem udbudte salgspriser og så et realiseret salg, som det der blev gennemført på Rafns Allé.

Del artikel

Andre læser også