Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

For en god sag: Aalborgtårnet lyser snart op i lilla farver

Af Emil Kjær Jørgensen

Når mørket falder på i Aalborg på lørdag den 21. marts, vil Aalborgtårnet for første gang blive oplyst i lilla for at skabe opmærksomhed om en helt særlig sag.

Det gælder kvindesygdommen endometriose.

Markeringen sker i forbindelse med Endometriose Awareness Month, som er i marts – og i forbindelse med Endometrioseløbet, der for første gang afholdes i Kildeparken i Aalborg samme dag.

Endometriose er en kronisk sygdom, der anslås at påvirke omkring 250.000 personer født med livmoder i Danmark, men som stadig er præget af manglende viden og lange ventetider, før kvinderne får den rette diagnose.

Ved at lade Aalborgs ikoniske vartegn lyse op ønsker Endometriose Fællesskabet at skabe synlighed for de mange mennesker, der lever med sygdommen.

Og som en tak til alle de, som på lørdag går eller løber til fordel for Endometriose Fællesskabet. 

“Vi er meget taknemmelige for, at Aalborgtårnet vil hjælpe os med at skabe opmærksomhed om endometriose og de mange mennesker, der lever med sygdommen,” siger Bettina Ekfeldt fra Endometriose Fællesskabet.

Da Aalborgtårnet ligger tæt på Kildeparken, hvor Endometrioseløbet afholdes, bliver lysmarkeringen samtidig en synlig del af dagen.

Endometriose Fællesskabet opfordrer alle, der ser tårnet oplyst, til at tage et billede og dele det på sociale medier for at sprede budskabet yderligere.

Billeder kan deles ved at tagge både Aalborgtårnet og Endometriose Fællesskabet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.