Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt gratis: Aalborgs studerende inviteres til mad og koncert

Af Stine Kjølby Christensen

Som en del af initiativet Vi genstarter Aalborg sammen inviteres byens studerende nu til gratis mad og koncert i Huset i Hasserisgade.

Aalborg Kommune ønsker at skabe mere fællesskab for de studerende i byen ovenpå nogle hårde år med nedlukning og restriktioner.

Derfor byder KORMA og Huset i Hasserisgade indenfor til koncert med Vilma og Charlotte-Amalie samt en lækker menu af chili sin carne.

Arrangementet finder sted onsdag den 9. februar, kl. 19-22.

Lækker musik til ingen penge

Vilma fortæller sine dansksprogede sange i et drømmende popunivers med historier om mennesker og situationer fra sit eget liv.

Teksterne er poetiske, men har samtidig en meget nær og vedkommende tone.

VILMA er en ny spirende artist, som i sommeren 2020 skabte opmærksomhed med sine ”karantænecovers” hvor hun fortolkede andre danske artisters sange – bl.a. sange af Alberte Winding, Jonah Blacksmith, Teitur, Annika Aakjær m.fl.

Selvom VILMA skriver om store følelser, er der i musikken gemt en vestjysk charme i både tekst ud udtryk.

Nogle gange skal følelserne takles ved at græde og andre gange må man danse sig igennem dem – VILMA formår at give plads til begge dele.


Charlotte-Amalie er et dansksproget soloprojekt, hvor teksterne er personlige og afspejler livets mange komplicerede facetter.

Det er sårbart, nøgent og dragende. Sangene er pakket ind i et svævende, cinematisk univers, som med hjælp fra elektroniske klaver-pads tegner et simpelt og smukt lydbillede.

Det eneste, det koster, er at du skal flashe dit studiekort. Dog skal du booke billetten på forhånd, da der er begrænsede pladser.

Det gør du her.