Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Største event i landet: Aalborgs restauranter går sammen om særlig julefrokost-dag

Af Michael Qureshi

Normalt er de konkurrenter på kryds og tværs.

Men i den mørkeste periode i nyere tid i dansk restaurationsbranche, så har Aalborgs spisesteder valgt at gå forrest.

Med ildsjælen Sarah Kruse og Nordjysk Mad & Turisme som initiativtager har stort set en samlet restaurationsbranche i Aalborg sat egne interesser til side for at lave fælles front.

Det kalder de for Let’s Eat Aalborg. Det største initiativ bliver en fælles julefrokost-dag torsdag d. 3. december, hvor det samlede budskab bliver; Gå ud og spis og hyg på denne dag.

Aalborgs hyggeligste julefrokost

Det bliver samtidig Danmarks største event i den her genre med 44 restauranter og caféer, der alle er gået sammen om at skabe “Aalborgs hyggeligste julefrokost”.

Hos SanGiovanni glæder man sig over, at man i Aalborg står sammen, når stormen raser.

“Jeg synes, det er fantastisk, at der i en så svær tid er fælles front, og vi har skabt et fællesskab i Aalborg.

Vi har lavet Let’s Eat Aalborg, som i bund og grund handler om, at det er trygt og sikkert at gå ud og spise.

Men med det her tiltag er det meget konkret. Det handler om, at vi håber, at så mange som muligt går ud og spiser på netop denne dag torsdag d. 3. december,” forklarer indehaver Mikele Volpi.

Største event i landet: Aalborgs restauranter går sammen om særlig julefrokost-dag
SanGiovanni

Virksomheder kan sende afdelinger afsted

Han fortsætter;

“Det kunne være en virksomhed, der sendte fem afdelinger af ti personer ud på fem forskellige restauranter.

Og der er efterhånden ikke den store forskel på at spise ude på en hverdag eller weekend, når vi alle alligevel skal lukke klokken 22.00 hver dag,” forklarer Mikele Volpi.

Byen kommer til at summe af liv

Hos Helmuth Bar & Kitchen er man glade for at støtte op om initiativet.

“Vi er jo lidt dobbelt ramt for tiden. Først med restriktioner med lukketider, og nu med de syv nordjyske kommuner. Det kan virkelig mærkes i ordrebogen på selskaber. Alt er stort set røget.

Så det er en anledning til, at vi går sammen om de her gode iniativer.

Jeg er sikker på, at folk får en god aften torsdag d. 3. december, og man får måske følelsen af at være en del af noget større, hvis rigtig mange går ud og spiser på denne dag,” siger Mathias Walther fra Helmuth.

Torsdag d. 3. december bliver altså en helt særlig dag.

Største event i landet: Aalborgs restauranter går sammen om særlig julefrokost-dag

Har lavet en individuel menu tilpasset 3. december

Alle 44 deltagende restauranter har denne aften lavet en individuel menu til denne særlige aften – men hvor julefrokost temaet er inde over.

Så selv om det er en sushi-restaurant, en café eller en af de bedste gourmet-restauranter så vil der være et tema af jul ind over.

Det er også planen, at der kommer til at ske hyggelige små indslag og aktiviteter på alle restauranterne.

Der kan kun bookes til Aalborgs Hyggeligste Julefrokost via dette link

I linket kan du få et samlet overblik over de 44 restauranter og caféer der er med.

Ellers kan du herunder se ALLE der er med med direkte link ind til din yndlings-restaurant.

Så støt op og tag ud og spis!

Restauranter/cafeer der er med 3. december 2020 med direkte billetlinks

Aktuel https://letseataalborg.nemtilmeld.dk/2/

Café på Budolfi Plads. Aalborgs originale mad- og mødested, i byens centrum.

Cafe Aaltohttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/3/

Cafe Aalto er en hyggelig cafe, som er en del af Kunsten. Cafe Aalto er ikke en typisk cafe, men mere et moderne brasserie

SushiSushihttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/4/

All You Can Eat Sushi med sushi af høj kvalitet.

Dejavúhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/5/

Bistro Dejavu – traditionelt fransk køkken hvor vi kræser for detaljerne.

Skagen Fiskerestauranthttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/6/

På Budolfi Plads i ”hjertet” af Aalborg ligger Skagen Fiskerestaurant, der er kendt fra de legendariske fiskepakhuse i Skagen.

Restaurant JØRNhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/7/

Restaurant JØRN er til daglig en frokostrestaurant, men holder åbent hver torsdag aften for spisning.

Prinses Julianahttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/8/

Prinses Juliana er en flydende maritim spiserestaurant.

Musikkens Spisehushttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/9/

Det fjordvendte Musikkens Spisehus serverer spændende retter baseret på lokale råvarer.

Restaurant Ruskhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/10/

Restaurant Rusk er en restaurant hvor vi godt kan lide at have fokus på smag og den enkelte råvare. Franske metoder med en ny twist.

Tabuhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/12/

Til denne aften fokuserer vi på de lokale råvarer og julehygge

Restaurant Vesterbrohttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/45/

Glæd jer til dette års hjemmelavede 4-retters julemenu, der serveres i stemningsfulde Restaurant Vesterbro.

Svalegården MESThttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/13/

Svalegaarden MEST er en gammel købmandsbutik flyttet fra Nytorv i Aalborg. Under normale omstændigheder er det primære forretningsområde selskaber med gourmet niveau.

DUUS Vinkælderhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/14/

Duus vinkjælder er hjemhørende under hvælvingerne i berømte Jens Bangs Stenhus Anno 1624. Her kan du nyde hjemmelavet mad efter gode gamle danske opskrifter

Fusionhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/15/

I smukke rammer lige ud til Limfjorden ligger Restaurant Fusion, som byder på kulinarisk inspiration fra det europæiske og asiatiske køkken. Her er det helhedsoplevelsen, der er i fokus.

Restaurant Papegøjehavenhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/16/

Restaurant Papegøjehaven er beliggende i Aalborg Kongres & Kultur Center. Vi bestræber os altid på at så meget som muligt er muligt lavet fra bunden af gode, lokale råvarer. Kendt for vores ekstraordinære julebuffet.

Cafe Ulla Terkelsenhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/17/

“Ja, Ulla elsker Pina Coladas og at blive fanget i regnen. Ulla er ikke så meget til helsekost, hun er mere vild med champagne.”

Hos Isidor Heniushttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/18/

Vi er en hyggelig gammeldags smørrebrødsrestaurant, hvor vi lægger vægt på kvalitets råvarer

Applaushttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/19/

Applaus – giver madoplevelser hvor gæsten kommer hele vejen rundt, til vands, til lands og i luften

Bistro 59https://letseataalborg.nemtilmeld.dk/20/

Fransk med vilje og hjerte. Det er noget med mad, vin og jazz. Skål gamle jas!

Ombordhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/21/

Tæt på livet i Aalborg. Tæt på havnekanten. Tæt på godt selskab. Tæt på ærlig mad og gode råvarer

Restaurant MEAThttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/22/

Restaurant MEAT, her vil dine smagsløg blive udfordret og sætte nye standarder. Vi glæder os til at se dig!

KaffeFairhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/23/

KaffeFair fungerer som café om dagen og restaurant om aftenen. Du kan hente din grønne to-go frokost eller invitere en kær ven til en middag af velsmagende retter med et twist.

Ma Petite Francehttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/24/

Ma Petite France er en byens franske vinbar, hvor vi elsker at hygge om vores gæster med gode vine, god stemning og godt humør.

Café Lunahttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/25/

Cafe Luna er en lille hyggelig cafe med et bredt udvalg af god mad og specialøl til ærlige priser

Pingvinhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/26/

Pingvin er en VerdensTapas restaurant med små retter inspireret fra hele verden. Vi har 34 tapas at vælge mellem samt et sort og bredt vinkort.

Helmuthhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/27/

Helmuth sætter i år de vanlige julefrokostfester på pause – men den gode stemning og lækre mad er her endnu.

La Locandahttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/29/

Hyggelig italiensk restaurant i Brix Gard i Aalborg

Spiseriethttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/30/

Spiseriet er Aalborgs nye spisested beliggende i Vejgaard. Hos Spiseriet er kvalitet en meget vigtig faktor og der bliver kræset for vores gæster.

Rositas Bistrohttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/31/

Rositas har specialiseret sig i at lave helaftensoplevelser i skønne hyggelige omgivelser.

Restaurant og Brasserie NO76https://letseataalborg.nemtilmeld.dk/32/

Brasserie og Restaurant NO76 er kendetegnet ved det franske køkken – den danske hygge.

Menendezhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/33/

Hos Menendez serverer vi latin amerikansk mad. Vi er ikke bundet til traditioner, men tager inspiration i forskellige lande og byder indenfor til ægte latino stemning.

Pandekagehusethttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/34/

Pandekagehuset er en hyggelig café beliggende ved lystbådehavnen i Aalborg Vestby. Her serveres madpandekager, dessertpandekage, is, kaffe samt øl, vand og vin.

Cafeministeriethttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/35/

Vi gør vores bedste for at give dig en god oplevelse, uanset om du skal have stillet den lille eller store sult.

Namhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/36/

Nam Social Dining & Drinks er stedet hvor maden deles og drinksene nydes. Her skabes en uhøjtidelige atmosfære – hygge og velsmag er essensen!

Azzurra, Jens Bangs Gadehttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/37/

Restaurant Azzurra er en meget populær restaurant og har med tiden udviklet sig til et gastronomisk madværksted, med mulighed for ”take away” og levering.

Cafe Spirethttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/38/

Hos Spiret skaber vi rammerne for en hyggelig aften, om du er på vej i biografen, koncert eller om du kommer ind efter shoppeture, så står vi klar til at give dig en hyggelig oplevelse.

San Giovanni, La Cantinahttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/39/

Italiensk jul i La Cantina. Til denne særlige lejlighed åbner vi vores hyggelige og unikke kælderrestaurant La Cantina op. La Cantina er normalt kun åben for Private Dining.

Dourohttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/40/

Douro Wine Bar er en portugisisk vinbar med et godt udvalg af blandt andet rødvine, hvidvine og portvine. Til at supplere vinen med tilbyder vi lækre og simple tapasanretninger med kvalitetsspecialiteter.

Restaurant Provencehttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/41/

Som navnet antyder, har vi ladet os inspirere af de stolte franske traditioner i interiøret, musikken og gastronomien.

Texturhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/42/

God mad og drikke til en pris hvor alle kan være med – mens vi forsøger at gøre vores til at sænke det stigende madspild i Danmark og verden

Strukturhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/44/

Alle vores favoritter til både frokost og aften hele ugen – i en afslappet atmosfære hvor alle er velkomne.

SMAEKhttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/28/

Hos SMAEK får du smæk for skillingen – og sansetilfredsstillelse mad uden så mange dikkedarer. Vi laver god mad og serverer den i hyggelige omgivelser.

Søgaards Bryghushttps://letseataalborg.nemtilmeld.dk/11/

En smagfuld kombination af bryghus, destilleri, restaurant og ølstue i hjertet af Aalborg

Del artikel

Andre læser også