Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra

Af Emil Kjær Jørgensen

I slutningen af marts kunne vi her på MigogAalborg afsløre, at den helt nye Restaurant Ombord åbnede ved lystbådehavnen. Hvis man skal dømme ud fra Facebook-kommentarerne på artiklen, er konceptet i høj grad noget, som aalborgenserne har set frem til.

Restauranten kommer til at afspejle det maritime miljø, som den befinder sig i. Menukortet kommer nemlig til at bestå af cirka 80 % fiskeretter.

”Det hele bliver lavet fra bunden – hvis gæsterne bestiller en fiskefilet, er det en frisk fisk, vendt i rugmel og stegt i smør, som vi serverer.

Selvom det er blevet lidt en floskel i restaurationsbranchen, så er det virkelig ærlig mad vi laver. Vi er helt ligetil med alt lige fra menukortet til konceptet, så gæsterne bare kan koncentrere sig om at hygge sig ved bordet,” fortalte den ene indehaver, Jesper Robert Jensen, i forbindelse med åbningen.

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra

Den madglade redaktion sagde selvfølgelig ikke nej til at gå planken ud og prøve de mange spændende retter, som den nye restaurant har på kortet.

Aalborgs bedste udsigt?

Som billederne afslører, er restauranten smukt indrettet over alt; lige fra toiletterne med det specielle tapet, som afspejler de mange forskellige farver, som havbunden kan have, til restauranten, der indbyder til masser af hygge og en fantastisk udsigt over den lille lystbådehavn og den rolige fjord.

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefraVi blev placeret ved et af de speciallavede rektangulære borde, som er formet således at alle ved bordet kan nyde udsigten.

“Vi har allerede gæster, der har været her op til flere gange, og det største kvalitetstegn er jo, at folk vender tilbage,” siger Jesper, som udover at være en af ejerne af restauranten, også er vores tjener denne aften.

Han har stor erfaring inden for branchen, og har blandt andet serveret for Kongehuset flere gange.

Vi fik da også en kongelig betjening denne aften, og alle retter blev akkompagneret af det lækreste vin, serveret i de helt unikke Riedel-glas, som komplimenterer hver enkelt vin helt ideelt.

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra

Afslappet stemning i fantastiske omgivelser

Vi startede aftenen ud med “lidt af pille i”, som er en symfoni af alt det, man kan finde i havene omkring Danmark. Der var både lækre skalrejer, jomfruhummerhaler og krabbekløer.

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra
“Lidt at pille i”, som serveres i hele restaurantens åbningstid.

De blev ledsaget af hjemmebagt brød og to slags mayonnaise med henholdsvis citron og friske ærteskud.

Vi blev dernæst præsenteret for den klassiske ret Moules Marinière, som er hvidvinsdampede muslinger i egen sauce med urter.

Muslingerne er selvfølgelig fanget i Limfjorden, og efter de første retter måtte vi konstatere, at det er en både harmonisk og dejlig oplevelse at nyde de friske skaldyr, samtidig med man kan lade blikket glide hen over det smukke vand, hvor mange af råvarerne er hentet op fra.

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra
Moules Marinière med muslinger fra Limfjorden

Men Ombord vil også gerne have et godt udvalg for folk, som ikke nødvendigvis er så glade for fisk.

Den anden ejer, Kristian Øgendahl Lauesen har blandt andet lavet sin egen Foie Gras, og på menukortet finder man også klassiske retter som Rib Eye og en franskinspireret tartar.

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra
Hjemmerørt tartar efter fransk forbillede. Serveres med pommes frites.
Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra
Skalgrillet tun m. sauteret kål, tomater, ingefær og karry og syltet grønt. Hertil østersauce, sort sesam og chili. Serveres med vildmosekartofler, stegt i timian og salvie.

Køkkenchefen for Ombord er den erfarne Anders Peter Jørgensen, der i mange år har været køkkenchef for den anerkendte San Giovanni på Vesterbro. Han tryllede den ene lækre ret ud efter den anden, og Ombord viste os, at de både evner at lave lækre fiskeretter og de helt klassiske.

Hvis man bare har lidt kendskab til MigogAalborg ved man, at vi har en sødere tand end de fleste.

Derfor gik vi selvfølgelig også ombord i et par udvalgte desserter, som afsluttede en gennemført, afslappet og hyggelig aften.

Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra
Hjemmelavet vanilleparfait med krokant, syltet pære og karamelsauce.
Aalborgs nye restaurant helt ud til vandet: Se de første billeder indefra
Frank citrontærte.

Vind i sejlene giver store forventninger til sommeren

Selvom vejret denne dag ikke indbød til at nyde maden udendørs, har Kristian og Jesper allerede oplevet hvor stort potentialet er, når det danske vejr viser sig fra sin bedste side.

“I Påsken var vores terrasse meget populær, så vi håber bare på en solrig og vindstille sommer, så folk kan nyde god mad og en fantastisk udsigt her ved os,” fortæller Jesper.

Hvis man skal dømme ud fra vores aften på den nye, flotte restaurant er det helt fortjent, at den allerede har fået god vind i sejlene, og vi skal helt sikkert ombord igen; og vi glæder os bare til, at vejret bliver endnu bedre og den helt unikke terrasse kan vise sit fulde potentiale.

Du kan følge den nye restaurant på Facebook her

Del artikel

Andre læser også