Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs nye restaurant åbner i næste uge: Se de første billeder indefra SMAEK

Af Michael Qureshi

Det hvide “slot” skråt over for Jomfru Ane Parken på Aalborgs Havnefront har fået nye beboere.

Den ikoniske bygning, der engang husede buffetrestauranten Casa Blanca, lægger fremover lokaler til Aalborgs nye lækre Restaurant SMAEK.

Persongalleriet bag den nye SMAEK er fyldt med profiler fra restaurationsbranchen.

I front bliver det Mikkel Jensen med fortid på Ruths Hotel, Restaurant Mest og senest Restaurant Rusk, hvor han var køkkenchef.

Som sparringspartnere og medejere har han Mads Hyllested fra Applaus og Bistro Dejavu samt Kim Jeppesen og Anne Menendez fra Nam og Restaurant Menendez.

Aalborgs nye restaurant åbner i næste uge: Se de første billeder indefra SMAEK

Aalborgs nye restaurant åbner i næste uge: Se de første billeder indefra SMAEK

Åbner allerede næste uge

Menukortet kommer til at have mange lækre retter, men priserne holdes på et niveau hvor alt fra børnefamilier, unge studerende til alle andre kan være med.

SMAEK åbner allerede i næste uge tirsdag d. 2. juli, hvor de er klar til at tage imod mange gæster i forbindelse med Tall Ships Races.

Faktisk har de linet en megafed aften op fredag d. 5. juli, hvor man kan få første parket til Danmarks største fyrværkerishow nogensinde.

Her kan man booke et bord med direkte udsigt til Havnefronten, mens man sidder med lækre cocktails, snacks, bobler og det hele.

Tjek deres konkurrence, hvor man kan vinde et bord til 4 personer og deltag.

Fed uge at åbne i

Mikkel Jensen glæder sig til at åbne Restaurant SMAEK i en uge, hvor Aalborg Kommune forventer omkring 750.000 mennesker på fire dage i Aalborgs midtby.

“Det bliver en sjov uge i hele Aalborg, og vi håber at så mange som muligt kommer ned og prøver vores menukort.

Vi vil gøre alt for at give folk en god oplevelse, og vi er sikre på, at konceptet med høj kvalitet på maden til billige priser kommer til at passe godt  til mange mennesker,” siger Mikkel Jensen til MigogAalborg.

Restauranten kommer til at have åbent alle ugens syv dage med morgenmad, brunch, frokost, aftenmenu og i weekenderne bliver der cocktail-lounge med DJ og well shaken prisvenlige cocktails efter midnat.

Aalborgs nye restaurant åbner i næste uge: Se de første billeder indefra SMAEK Aalborgs nye restaurant åbner i næste uge: Se de første billeder indefra SMAEK Aalborgs nye restaurant åbner i næste uge: Se de første billeder indefra SMAEK

Mange lækre retter på menukortet

Kigger man på menukortet er det blandt andet med to retter fra 200 kr. eller tre retter fra 225 kr.

Forretter er alt fra koldrøget laks til cremet skaldyrssuppe. Hovedretterne veksler med alt fra dagens fisk, rissoto til en lækker burger.

Skal man sammenligne det med noget genkendeligt matcher det meget godt, hvad fremadstormende Madklubben har stor succes med i København og Århus.

Nu får Aalborg så et koncept, der minder om med nogle navne i teamet, der borger for kvalitet.

SMAEK på Ved Stranden 4 slår dørene op tirsdag d. 2. juli og holder Grand Opening til Tallships dagene, bl.a. med DJ og helstegt pattegris for kun 145 kr. pr. mand torsdag – fredag d. 4.-5. juli under The Tall Ships Races.

Aalborgs nye restaurant åbner i næste uge: Se de første billeder indefra SMAEK Aalborgs nye restaurant åbner i næste uge: Se de første billeder indefra SMAEK

Du kan allerede nu booke bord til Aalborgs nye restaurant – lige her

Du kan også tjekke menukortet her

KONKURRENCE

Vind med MigogAalborg og SMAEK en 3 retters middag for 4 personer på en valgfri dag.

Sådan vinder du;
Like opslaget lagt på MigogAalborg torsdag d. 27. juni kl. 18.45
Skriv mindst to du vil invitere ud og spise på Aalborgs nye restaurant

Husk du kan også deltage i SMAEKs egen konkurrence længere oppe i artiklen.

Del artikel

Andre læser også