Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs nye attraktion: Her er de 5 fedeste ting ved ROOFTOP

Af Michael Qureshi
Sådan kommer ROOFTOP i Aalborg til at se ud
Sådan kommer ROOFTOP i Aalborg til at se ud

Når Salling i august åbner deres nye gigantiske ROOFTOP-projekt i Aalborg, så forventes det at blive en af de største attraktioner i Nordjylland bedømt på antal besøgende.

Med 728.000 gæster på blot lidt over fire måneder i Aarhus er der i hvert fald et kæmpe potentiale.

Også fordi Salling ROOFTOP er for alle og ikke kun for dem, der vil købe noget i stormagasinet. Man kan bare gå derop, hygge sig og tage nogle fede billeder – nyde udsigten og stemningen.

Den bliver bygget i to lag – ROOFTOOP 1 og ROOFTOP 2 i to niveauer. Dels hæver man et niveau 6 meter op – og derefter omdanner man hele den eksisterende tagterrasse, som ikke benyttes i dag. Projektet ventes at koste 30 mio. kr., og der bliver plads til 550 mennesker på ROOFTOP på samme tid.

Aalborgs nye attraktion: Her er de 5 fedeste ting ved ROOFTOP

Vi har kigget ROOFTOP-projektet igennem og præsenterer vores bud på de fem fedeste features ved attraktionen, som nok skal blive populært blandt aalborgensere, øvrige nordjyder samt turister.

SKYWALK

Det absolut mest populære selfie-sted i Aarhus lige pt. Skywalk’en er en form for gangbro, der går lige ud i luften og slutter med en glasplade, hvor man kan se lige ned på gaden. I Aalborg bliver det lige over Algade i 30 meters højde, så det bliver nok ikke for dem med højdeskræk.

VIEWPOINTS

Der bliver også flere viewpoints, hvor man kan kravle endnu længere op for at få den allerbedste udsigt over Aalborg. Der vil viewpoints på flere sider, så man både kan se ud over Limfjorden, mod vestbyen med stadion i fokus etc. Der bliver masser af fede foto-muligheder ud over Aalborg herfra.

Aalborgs nye attraktion: Her er de 5 fedeste ting ved ROOFTOP
Her kan man se Skywalk stikke ud fra selve arealet

SKYCAFÉ

Præcis som i Aarhus kommer der en lækker café, som serverer en lækker frokost, kager, kaffe og andre lette anretninger i løbet af dagen. Man kan også i baren købe gode cocktails, champagne, vin, øl, vand etc. Så i de lune måneder kan man nyde solen gå ned over Aalborg med en drink i hånden. Der kommer også en stor overdækket terrasse med terrassevarmere, hvilket gør, at det bliver behageligt at sidde der hele året rundt.

GRØNNE AREALER

Noget af det der kommer mere af i Aalborg i forhold til Aarhus bliver små grønne arealer rundt omkring på ROOFTOP. Der kommer en slags parkstemning, hvis man skal tro projektlederne. Der kommer små bede og planter, hvor man kan sidde og nyde atmosfæren, lægge sig ned og bare mærke solens stråler (når den er fremme de to dage om året i Danmark).

Aalborgs nye attraktion: Her er de 5 fedeste ting ved ROOFTOP
Vores view i dag fra Sallings tagterasse

AMFITRAPPE

Her får man virkelig en fantastisk udsigt, hvor man kan sidde i rækker ned mod en lille scene. I Aalborg bliver det her på amfitrappen, at solen står på længst tid i løbet af dagen. I Aarhus har der været adskillige Live & Intim koncerter med kendte navne, og det er også planen i Aalborg.

Fede facts om Salling ROOFTOP i Aalborg

Den nye tagterrasse bliver ca. 1.400 kvadratmeter

– Der bliver plads til 550 mennesker på Salling ROOFTOP

– Tagterrassen kommer til at have 330 udendørs siddepladser og 70 indendørs siddepladser

– Der bliver direkte adgang fra gaden og via en elevator i stormagasinet

– Tagterrassen er tegnet af Rambøll Arkitekter, mens A. Enggaard er entreprenør på projektet

– Projektet ventes allerede at åbne i sensommeren 2018

– Åbningstiderne bliver de samme som stormagasinet – 10-20 i hverdagene og 10-18 i weekenden

Del artikel

Andre læser også