Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs lækreste tagterrasse: Salling ROOFTOP hædret med pris

Af Redaktionen

Siden Salling Rooftop Aalborg slog dørene op for lidt over et år siden, har over en halv million gæster valfartet til for at nyde den spektakulære tagterrasse med den storslåede panoramaudsigt.

I aftes blev det nye byrum præmieret af Aalborg Kommune, og den flotte præmiering blev modtaget af Rambøll og Salling Stormagasiner/Salling Group.

Motiveringen for præmieringen lød:

“Med Rooftop har Salling Group fulgt op på succesen fra Aarhus.

Tendensen med at bygge tagterrasser giver byerne nye mødesteder. Sallings flotte tilbygning er offentlig tilgængelig, og varehuset giver dermed noget tilbage til byen.

Tilbygningen er udført i gedigne materialer – overvejende træ med sans for detaljerne. Der er sørget for opholdsmuligheder for alle vejrtyper.

Desuden giver terrassen med den centrale beliggenhed en mulighed for, at offentligheden kan nyde Middelalderbyen med de mange røde tage til den ene side, og den moderne havnefront til den anden.”

Aalborgs lækreste tagterrasse: Salling ROOFTOP hædret med pris Aalborgs lækreste tagterrasse: Salling ROOFTOP hædret med pris

Givet byens borgere et anderledes byrum

Det er en meget glad direktør, der nu for andet år i træk kan tage en fin arkitekturpris med hjem til Salling Stormagasiner:

“Både nordjyder og turister fra ind- og udland har taget rigtig flot imod Salling ROOFTOP, og vi er meget stolte over, at vi har kunnet give byens borgere et anderledes byrum.

Det er en stor hæder, som ROOFTOP nu har fået, og vi håber, at endnu flere får lyst til at lægge vejen forbi,” siger Sallings direktør Marianne Bedsted.

Også på Arkitekturens Dag i 2018 fik Salling ROOFTOP stor arkitektonisk anerkendelse. Denne gang var det ROOFTOP i Aarhus, der løb med Aarhus Kommunes Arkitekturpris.

Fyldte et år forleden

Salling ROOFTOP fejrede forleden et års fødselsdag.

ROOFTOP strækker sig over 3 forskellige tagniveauer i 4, 5 og 9. etages højde, som hver har deres forskellige udsigter og temaer.

I 5. sals højde ligger Væksthuset. Her er der 70 indendørs pladser, hvor man kan nyde alt fra brunchbræt til laksetatar og steaksalat.

På den store udendørs tagterrasse kan man få en drink med veninden, en kold øl med kollegaerne eller hænge ud med vennerne i de forskellige loungemøbler udenfor.

I efterårsferien er der Live-musik to dage på Salling ROOFTOP.

Fredag den 18. oktober kl. 14: Aporia

Den aalborgensiske sangerinde giver en intens koncert, baseret på melankolske melodier og et fortællende univers.

Søndag den 20. oktober kl. 15: Christine Aggerholm

Christine Aggerholm har imponeret med sine stærke vokal på scener rundt i hele landet. Hun foretrækker soul og tilføjer et twist af urban-genren.

Del artikel

Andre læser også