Udsolgt på rekordtid: Aalborgs juledamptog klar med nye afgange
Ingen jul uden det hyggelige juledamptog.
I hvert fald ikke hvis du spørger aalborgenserne, for turene med det nostalgiske damptog er blevet revet væk.
Men nu er der godt nyt til de hurtige.
“På grund af den store succes med juletogene, har vi besluttet at køre en ekstra tur”, fortæller Limfjordsbanen til MigogAalborg.
Det bliver den 16. december med afgang klokken 10.30, 13.20 og 15.20, og billetterne kan allerede købes nu.
Klokken 10.30 går turen til Østhavnen.
Det tager lidt over lidt over to timer og under opholdet i Østhavnen serveres kaffe, gløgg og norske klejner samt slik og pebbernødder til børnene.
For at bidrage ekstra til julestemningen i Aalborg vil man også køre med damplokomotivet fra Aalborg Station over broen til Lindholm og tilbage igen to gange.
Det bliver henholdsvis 13.20 og 15.20.