Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud

Af Emil Kjær Jørgensen

I dag kom dagen endelig, hvor Danmarks første og eneste sociale kreative iværksætterby, Urban City, åbnede i den gamle remise i hjertet af Aalborg.

Læs mere om konceptet her.

Urban City er skabt med en vision om at danne et kreativt oplevelsesmiljø, hvor hver virksomhed har deres egen campingvogn med små haver i en by med (bogstaveligt talt) højt til loftet.

Et stykke Aalborg-historie blev indviet

Klokken 12 var pladsen foran den gamle togremise (og nu Urban City) næsten mere fyldt end et DSB-tog i myldretiden.

Det var derfor også en meget stolt Christian Helweg, der, på trods af både regn og blæst tidligere på dagen, kunne byde folk velkommen i strålende solskin.

Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud

“Tusind, tusind tak fordi i ville komme. Jeg bad om sol klokken 12, og det fik vi. Urban City var engang nogle tanker og drømme, som jeg havde. Det er fantastisk, at de nu er blevet til virkelighed. Det her er et stykke Aalborg-historie.

Den her remise er fra 1901, og at vi her 117 år senere kan skabe liv i den gamle bygning, er vi meget glade for. Vi har bygget på Urban City siden januar, og vi glæder os til at byde jer allesammen indenfor.

Denne kreative iværksætterby er en videreudvikling af det, som vi allerede har skabt med Råt&Godt. Urban City skal være et sted, som kan inspirere folk, og hvor vi sammen gør hinanden gode. Vi skaber nogle rammer, hvor folk med forskellige fagområder kan bruge hinanden i deres daglige arbejde.”

Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud

Campingvogne for enhver smag

Christian Helweg præsenterede herefter de 16 lejemål, der tæller virksomheder som Sødt og Blødt, der laver puder, tæpper og meget mere fra materialer, som en af de ansattes bedsteforældre har i en genbrugsbutik i Nibe.

Hele Aalborgs Johnny Hefty har også en campingvogn i Urban City – selvfølgelig med en muggen ræv til at pryde den. Herfra vil han sammen med makkeren Hartvig lave kunst og male på gamle ting som døre, spande mv.

Derudover vil de sælge merchandise i form af et indkøbsnet med sloganet “Ork’ Satme” og ikke mindst sælge den nye øl, Rævepis.

Der er også blevet plads til virksomheder (og campingvogne) med fokus på rumænsk vin, kunst i sten og grafisk design. Derudover huser Urban City også en fysioterapeut en tegnestue, en vogn med fokus på upcycling af møbler, et hundecenter og meget, meget mere.

Udover de mange lejemål er der også 1. sal, Skyen, hvor der både er fælleskøkken og et lokale, som aalborgenserne fremover kan leje til konferencer, konfirmationer og fester.

Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud  Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud

Aalborg har brug for en Christian Helweg

Erhvervschef i Business Aalborg, Tonny Thorup var næste mand på talerstolen foran Urban City, og han var fuld af lovord om alt det arbejde, som Christian Helweg står i spidsen for:

“Denne verden er fyldt med alt for mange Donald Trump’er. Det er inspirerende at møde et menneske, der arbejder med andet end at redde sin egen røv. Christian har været et dejligt bekendtskab, og Aalborg har brug for Christian, og det har verden også.

I Aalborg arbejder vi lige nu med en ny erhvervsstrategi, og det vi ser her (peger på togremisen red.) var det, som vi levede af engang. Urban City tænker både grønt og i social bæredygtighed, og de er et alternativ til alt det andet, vi har i kommunen. Vi har 1000 nye iværksættere om året i Aalborg, og Urban City tænker det hele anderledes.

Jeg håber, at I (Urban City red.) får nogle gode og sunde virksomheder, som kommer til at tjene penge, men også hjælper nogen på vej.”

Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud

Snoren blev kli … hugget over

Derefter kunne Tonny og Christian i samarbejde indvie Urban City på ægte Råt&Godt-manér.

I dagens anledning hev Christian nemlig en funklende guld-økse frem, som de sammen brugte til hugge snoren over, til stor jubel blandt de mange fremmødte.

Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud

Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud Aalborgs første iværksætterby er åbnet: Sådan ser den ud

Dagen var derefter fyldt med både musik, konkurrencer, flødebollekanon, skumfidus-ristning, workshops og lidt lækkert suppe – selvfølgelig serveret i bæredygtige kopper, som man kunne smide på bålet efterfølgende.

Urban City holder efter planen åbent for alle tirsdag og torsdag fra kl. 15-20. Den første lørdag i hver måned er der åbent fra 10-15.

Del artikel

Andre læser også