Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du 57,5 mio. kr.?: Aalborgs berygtede skoleruin er sat til salg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Mathias Gregersen Larsen
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Sagaen om den nedslidte og berygtede Alléskolen fortsætter.

I april 2025 blev der givet grønt lys til en ny lokalplan for området, og boligselskabet Lykkebo fremlagde store planer for den store grund.

Men nu er hele grunden sat til salg.

Det fremgår af en salgsannonce hos Nordicals Aalborg, hvor grunden beskrives som en ”en af de sidste store udviklingsgrunde i Aalborg C” — med en pris på 57,5 millioner kroner.

Den tidligere Alléskole på Østre Allé er sat til salg som projektejendom med mulighed for cirka 17.700 kvadratmeter nybyggeri.

En ny lokalplan åbner for boliger, kontorer og serviceerhverv på grunden, der har stået tom siden 2010.

Ejendommen ligger tæt på centrum og offentlig transport og fremhæves som en attraktiv investeringsmulighed i et område med stigende efterspørgsel.

Har du 57,5 mio. kr.?: Aalborgs berygtede skoleruin er sat til salg
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Derfor vil Lykkebo sælge grunden

Vi har spurgt Lykkebo, hvorfor de nu sætter den store grund til salg.

Direktør Rasmus Sammy Haukrogh fortæller i et skriftligt svar:

“Vores projekt på Østre Alle nr. 91 er en af de sidste store grunde i området og der er igennem udviklingen af projektet, sikret et højkvalitetsprojekt som vil øge standarden af lejeboliger og oplevelserne for lejerne.

Vi har haft fokus på grønne initiativer og bekvemmeligheder for lejerne, som vil øge kvaliteten af deres hverdag. Der er f.eks.. ingen parkering på terræn men i stedet i en p-kælder, som derved på terræn sikrer store grønne områder som vil indbyde til ophold og samvær med naboer og andre beboere.”

Men hvorfor så stoppe nu, tænker du måske?.

Det har Rasmus Sammy Haukrogh også et svar på:

“Vi har arbejdet utrætteligt med diverse instanser og det politiske system om at komme frem til en lokalplan som flertallet kunne godkende, og selvom noget der burde have taget 2-3 år tog i nærheden af 8 år er vi stolte af resultatet.

Nu skal vi videre i projektet og vi har i den forbindelse valgt at udbyde projektet til salg, for at holde alle muligheder åbne og se responsen i markedet,” afslutter han.Læs mere her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.