Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sensationelt: Aalborgensere skriver sig ind i rumfartshistorien

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

Der blev skrevet et stykke verdenshistorie natten til fredag, og det er sikkert gået manges næse forbi, at det har et aalborgensisk islæt.

Den Elon Musk-ejede virksomehed SpaceX sendte deres største raket FalconX ud på en mission.

Ombord var verdens største satellit, ejet af Viasat, men også verdens mindste kommunikationssatellit, som er udviklet og produceret af det aalborgensiske rumteknologifirma Space Inventor.

At så lille en satellit kan opsendes til geostationært kredsløb 36.000 km over Jordens overflade er en sensation, som det har krævet mange års intensivt arbejde og adskillige millioner at nå i mål med.

Sensationelt: Aalborgensere skriver sig ind i rumfartshistorien
Kommunikationssatellitten. Foto: Space Inventor

Det skriver Space Inventor i en pressemeddelelse.

“Satellitten er noget af det mest avancerede, nogen dansk satellitproducent nogensinde har udviklet og produceret.

Det kræver noget helt andet af stort set alt i satellitten at være i kredsløb i 36.000 kilometers højde, og at vi er i stand til at styre den fra Jorden, er selvsagt at øge kompleksiteten betragteligt.

Satellitten sendes ud i kredsløb. Video: Space Inventor

Vi forventer, at satellitten får en levetid på cirka fem år, hvorefter den enten løber tør for brændstof eller dør af kosmisk stråling.

Vi er dog allerede i gang med udviklingen af de næste lignende bring into use-satellitter, så vi forventer, at de kommer til at udgøre en større og større del af vores forretning. Også fordi, de vil kunne løse nationale forsvarsopgaver, som der bliver flere og flere af,” siger CEO og grundlægger af Space Inventor Karl Kaas.

Vigtig international brik

Space Inventors satellit er tiltænkt en helt særlig rolle i rummet, og den har tilmed den unikke egenskab, at den på grund af deres mangeårige udviklingsarbejde kan styres fra Jorden af et døgnbemandet team hos virksomheden i Aalborg.

Satellitten bliver således en vigtig brik i det enorme internationale puslespil, der i disse år er ved at blive lagt, når det gælder tildelingen af de store kommunikationssatellitters placering i det geostationære bånd i rummet.

Det er her, at aktører som Viasat, OneWeb og Inmarsat opererer og på sigt kommer til at placere store milliarddyre satellitter, som eksempelvis Amazon, forskellige tv-selskaber og forskningsinstitutioner kan udnytte til forskellige formål.

Det særlige ved satellitter i den geostationære bane er, at de i kraft af en fart på cirka tre kilometer i sekundet og en højde på 35-37.000 kilometer over Ækvator altid befinder sig ud for det samme punkt på jordkloden.

Hastigheden og højden gør tilsammen, at satellitten ser ud til at stå helt stille i forhold til Jorden, og derfor kan man pege eksempelvis en antenne fast mod den. Deraf navnet geostationær.

Det særlige ved det geostationære bånd er, at man køber sig til en af de få frekvenser, der udbydes.

Om Space Inventor:

Space Inventor blev etableret i 2015, men virksomheden har allerede indtaget en national og international position som en af verdens førende satellitproducenter, både til offentlige forsvarsenheder og til kommerciel brug.

Læs mere på www.space-inventor.com   

Udnytter man ikke frekvensen, som man typisk køber 10-20 år ud i fremtiden – eller hvis udviklingen af en af de helt store satellitter bliver forsinket – medfører det millionstore dagbøder og risiko for, at man får frataget sin milliarddyre frekvens.

Derfor skal Space Inventors styrbare satellit indgå som en lille, men ultravigtig komponent idet satellitten med kort varsel og via kontrolcentret i Aalborg kan flytte position.

Dermed sikrer det, at de store operatører, trods forsinkelser og tekniske vanskeligheder, lever op til deres forpligtigelse om at udnytte den tildelte frekvens – hvorved de samtidig undgår at miste deres plads i det geostationære bånd.

Del artikel

Andre læser også