Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vilde planer: Aalborg Zoo får landets første Butterfly Café

Af Michael Qureshi
Sådan ser en af de udenlandske Rainforest Café's ud
Sådan ser en af de udenlandske Rainforest Café's ud

I december gik en levende julemand i en kæmpe snekugle i Aalborg Zoo viralt i hele verden.

Det var en helt særlig idé fundet på særligt til det prisvindende Jul i Zoo.

Men selv om Corona har sat verden i stå, så står ideerne i den grad ikke stille hos Aalborg Zoo.

De har igen i samarbejde med den kreative idémand Lars Jeppesen fundet på noget nyt.

Aalborg Zoo vil nemlig lave Danmarks første Butterfly Café. Og hvad går det så lige ud på, tænker du sikkert?

Læs også: Kun i denne uge: Få Aalborgs billigste burgermenu til kun 49 kr.

Som at spise midt i regnskoven

Inspireret af Rainforest Café’s, som man blandt andet kender fra forskellige Disneyland-parker, så vil Aalborg Zoo skabe en café, hvor det føles som om, at man spiser midt ude i junglen.

Med autentiske lyde, med en skøn varme og ikke mindst sommerfugle der flyver rundt og får omgivelserne til at virke helt ægte.

Planen er, at man kan åbne for det allerede i maj, hvis restriktionerne omkring restauration lempes.

Det var Aalborg Zoo’s direktør Henrik Johansen, som første gang stiftede bekendtskab med en af de populære Rainforest Café’s.

Han kunne ikke slå fascinationen ud af hovedet og gik så til den kreative idémand Lars Jeppesen, som også var manden der i høj grad stod bag opsætningen af Jul i Zoo.

Vilde planer: Aalborg Zoo får landets første Butterfly Café
Sådan ser en anden Rainforest Café ud

Aldrig før set i Danmark

Lars Jeppesen og Henrik Johansen gik så i kreativ tænkeboks og er snart klar til at folde det ud lige her i Aalborg.

“Det er lidt en blanding af al den inspiration, jeg har fået, når jeg har rejst rundt ude i verden. Jeg har samlet en masse idéer og indtryk, og så gjort dem konkrete til det her projekt.

Nu vil vi skabe noget, som aldrig er set før i Danmark,” fortæller Lars Jeppesen til MigogAalborg.

Planen er, at højtalere skjult rundt omkring på caféen skal gøre temaet så livagtigt som muligt alt imens forskellige dyrearter er i samme omgivelser som gæsterne.

“Hvis man tror, at vi lige smider et par højtalere og nogle træer ind og så kalder det for en café i regnskoven, så kan man godt tro om.

Vi kommer til at gøre det så livagtigt som muligt, og så vildt at folk fra hele landet vil rejse hertil for at prøve det.

Vi har altid store ambitioner, når vi kaster os ud i den her slags projekter. Ligesom vi også har gjort noget banebrydende med Jul i Zoo,” lyder det fra Lars Jeppesen.

Glæder sig til at åbne dørene

Hos Aalborg Zoo glæder man sig til at præsentere det færdige projekt for gæsterne, og håber at det bliver taget godt imod.

“Vi prøver altid lige at tænke lidt ud af boksen og skubbe grænserne lidt. Vi er slet ikke i tvivl om, at det bliver noget helt særligt at besøge vores nye Butterfly Café, og vi kan ikke vente til, at vi kan åbne dørene og præsentere det færdige produkt,” siger Henrik Vesterskov Johansen til MigogAalborg.

Husk, du kan godt besøge Aalborg Zoo for tiden.

Dog er der visse krav, der skal opfyldes, før man som gæst må komme ind i haven.

Ét af dem er at kunne fremvise en negativ Corona-test, der maksimalt må være 72 timer gammel. Testen skal kunne fremvises sammen med personligt ID. Børn under 15 år behøver ikke at vise test.

Du kan læse mere om genåbningen af Aalborg Zoo lige her.  

Del artikel

Andre læser også