Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny æra: Aalborg-virksomhed sender banebrydende satellit ud i rummet

I dag er “IOD-1”-satellitten, som den aalborgensiske satellitvirksomhed GomSpace har bygget for spanske Startical, sendt ud i rummet.

Satellitten er en ny type, der giver mulighed for direkte kommunikation mellem passagerfly og rummet over hele verden. Formålet er at øge luftfartssikkerheden og at spare flybrændstof eksempelvis ved flyvninger over Atlanten. 

Det skriver GomSpace i en pressemeddelelse.

Dagens satellitopsendelse markerer begyndelsen på en ny æra inden for Air Traffic Management, som har betydning for alle flyrejsende verden over. Det er den danske satellitvirksomhed GomSpace, der sammen med spanske Startical står bag projektet.

Startical er et offentligt-privat initiativ under den spanske luftfartsorganisation ENAIRE med spanske Indra, som har en vision om at udrulle et globalt netværk af små lavthængende satellitter, der kan levere realtidskommunikation med fly over havområder eller ubefolkede områder – eksempelvis Atlanterhavet og Arktis – hvor der ikke findes tilstrækkelige jordbaserede systemer i dag.

Skal øge flyvesikkerheden

Det nye netværk af satellitter vil øge flyvesikkerheden markant og bidrage til en lavere emission fra flyene i størrelsesordenen mindst 13 millioner tons CO2 om året. Det svarer til de samlede årlige emissioner fra et land som Slovenien.

Den kun 25 kg tunge satellit er udviklet og leveret af GomSpace i tæt samarbejde med Startical. Når satellitten er i rummet, vil den udfolde sin tre meter lange antenne, der muliggør direkte kommunikation med passagerflyenes cockpit: 

“Vi er meget tilfredse med opsendelsen i dag, der markerer en ny epoke inden for brug af satellitter til Air Traffic Management. Vi takker GomSpace for deres engagement og konstruktive samarbejde for at nå dette mål, og vi ser frem til at fortsætte vores tætte samarbejde under test- og demonstrationsaktiviteterne,” siger Juan Enrique González Laguna, General Manager hos Startical.

Missionens kontrolcenterløsning, som også er leveret af GomSpace, er opstillet i Madrid og skal bruges til at styre de test- og demonstrationsaktiviteter, der i første omgang primært vil blive udført i Gran Canarias luftrum.

“Det her er en stor dag for GomSpace, og vi er stolte over at gøre det muligt for Startical at lancere denne spændende mission, som vil få stor betydning for luftfartens fremtid,” siger Oliver Schiewe, VP Programs Business Unit hos GomSpace. 

Missionen er den første demonstration af operationel rumbaseret lufttrafikkontrol i regi af ECHOES-projektet, som medfinansieres af EU’s Connecting Europe Facility (CEF), der forvaltes af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) og støttes af SESAR Joint Undertaking. 

Det industrielle samarbejde på tværs af grænserne, der er demonstreret i dette projekt, er et godt eksempel på europæisk innovation og samarbede, der fører til nye styrker i rummet for Europa i udfordrende tider.  

Læs mere information om GomSpace og projektet her. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.