Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil du hjælpe?: Aalborg Universitetshospital søger nordjyder til vaccinestudie

Af Stine Kjølby Christensen

Hver dag bliver flere og flere danskere vaccineret for covid-19, men da vaccinen stadig er så ny, er der endnu ingen, der kender de mulige langtidseffekter, som vaccinen kan få i fremtiden.

Er du endnu ikke blevet vaccineret for covid-19, så er det måske netop dig, der kan hjælpe Aalborg Universitetshospital på at blive klogere på lige præcis dette.

De søger lige nu 1000 nordjyder, der vil være med i projektet, der skal undersøge langtidseffekten af covid-19-vaccinerne.

Kravene er simple: Du må endnu ikke være blevet vaccineret og så skal du efterfølgende være villig til at få taget en blodprøve seks gange over to år samt udfylde to spørgeskemaer om eventuelle bivirkninger.

Især kronisk syge borgere er interessante for studiet, men også raske borgere (i alle aldersgrupper) er velkomne til at tilmelde sig.

Sådan tilmelder du dig

Hvordan kommer du så med? Når du har booket dine to tider til 1. og 2. vaccinestik, skal du kontakte infektionsmedicinsk forskningsenhed på AIR@rn.dk eller 97 66 39 17.

Skriv datoer, tid og vaccinationssted for de to vacciner og dit telefonnummer, så kontakter de dig, så snart vi har mulighed for det.

Første og andet studiebesøg kan ligge op til fem dage før selve vaccinedatoerne.

Alle besøg foregår på Aalborg Universitetshospital SYD i den gamle kiosk ved hovedindgangen, men du kan være med, uanset hvor du har booket dig ind til en vaccine.

Aalborg Universitetshospital har åbent næsten alle hverdage – undtagen fredag.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien