Træf det rigtige valg: Aalborg Universitet inviterer til Kandidat- og sidefagsdag
Overvejer du at udbygge din bachelor eller professionsbachelor med en kandidatgrad?
Eller overvejer du at læse et sidefag – hvis du eksempelvis drømmer om at blive underviser?
Så er der snart gode råd at hente.
Aalborg Universitet inviterer nemlig til Kandidat- og sidefagsdag torsdag den 7. december fra klokken 10.00 – 15.00.
Du behøver hverken at tænke på om der er luft i cykeldækket eller hvornår bussen går, for det hele foregår online via Zoom.
Kandidat- og sidefagsdag er arrangementet for dig, der:
- Er bachelor eller professionsbachelor og overvejer at udbygge din uddannelse med en kandidatgrad
- Er i tvivl om hvilken kandidatuddannelse, der er den rette
- Overvejer at blive underviser
- Overvejer at læse et sidefag
Få hjælp til at træffe det svære valg
På dagen kan du blive meget klogere på de mange muligheder, som Aalborg Universitet har inden for både kandidatuddannelser og muligheden for at læse sidefag.
Du kan høre oplæg fra intet mindre end 50 forskellige kandidatuddannelser og sidefag, og derudover har du mulighed for at få personlig vejledning, så du får truffet det helt rette valg.
Der vil nemlig være mulighed for at tale og skrive med studievejledere og undervisere fra uddannelserne om indhold og valgmuligheder, og derudover kan man også blive klogere på jobmuligheder og studielivet.
AAU Studie- og Trivselsvejledning, AAU Karriere og Optagelseskontoret vil også deltage i arrangementet, og det vil være muligt at chatte med dem fra start til slut.
Uanset om man går på Aalborg Universitet eller er tilknyttet et andet uddannelsessted, så er man velkommen på dagen.
Det eneste du skal gøre for at komme med til Kandidat- og sidefagsdag er at gå ind på www.kandidatdag.aau.dk og tilmelde dig.
Det er narturligvis helt gratis at deltage, og på hjemmesiden finder du også det fulde program med tidspunkter for de forskellige oplæg.
Hvad?: Kandidat – og sidefagsdag på Aalborg Universitet
Hvor?: Online.
Hvornår?: Torsdag den 7. december 10.00 – 15.00