ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For sjette år i træk: Aalborg Universitet rangeres som Europas bedste

Af Nathalia Hentze Nielsen

Aalborg Universitet (AAU) rangerer som det bedste universitet i Europa inden for ingeniørvidenskab.

Det fastslår det anerkendte medie U.S. News & World Report, som netop har offentliggjort ranglisten ”Best Global Universities.”

Hos universitetets ledelse er der stor glæde over nyheden, der for sjette år i træk cementerer AAU’s placering i verdenseliten inden for ingeniørvidenskab.

“Studerende og forskere på AAU arbejder hver eneste dag på at bidrage med forskning, der kan være med til at løse de store globale udfordringer.

Det kan vi alle sammen være stolte af, for resultaterne giver genklang ude i verden. For sjette år i træk kan vi se, at AAU’s forskningsmiljø er blandt ingeniørvidenskabens verdenselite,” siger rektor Per Michael Johansen.

Forskningsmiljø i verdensklasse

Ranglisten ”Best Global Universities” er baseret på 13 indikatorer, der måler universiteternes akademiske forskningsresultater og deres globale og regionale omdømme.

Seks år i træk har de indikatorer nu placeret AAU helt i den europæiske top.

Ud over topplaceringen i Europa indtager AAU en fornem placering på verdensplan, hvor universitetet ligger nr. 11 på området.

Desuden markerer AAU sig for tredje år i træk i toppen inden for kategorien ”Electrical and Electronic Engineering”, hvor universitetet er bedst i Europa og nr. fem i verden.

Del artikel