Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Topper igen fornem liste: Aalborg Universitet er atter Europas bedste

Af Michael Qureshi

Aalborg Universitet (AAU) er stadig det bedste universitet i Europa inden for ingeniørvidenskab.

Det fastslår U.S. News & World Report, som netop har offentliggjort ranglisten ”Best Global Universities 2021.”

Hos AAU’s ledelse er der stor glæde over den flotte placering.

“Det er en fantastisk god dag for AAU og et kæmpe skulderklap til alle vore dygtige medarbejdere, som hver dag præsterer deres ypperste for at levere undervisning og forskning i verdensklasse,” siger rektor Per Michael Johansen.

Fire år i træk

Ranglisten ”Best Global Universities” er baseret på 13 indikatorer, der måler universiteternes akademiske forskningsresultater og deres globale og regionale omdømme.

Fire år i træk har de indikatorer nu placeret AAU helt i den europæiske top.

“At vi stadig ligger helt i spidsen af Europas ingeniøruniversiteter er et udtryk for, at vores forskningsmiljøer på ingeniørområdet har et solidt fundament, men også at de konstant udvikler sig og er med til at sætte den internationale dagsorden på en række vigtige områder,” siger Per Michael Johansen.

Ud over topplaceringen i Europa indtager AAU en fornem placering på verdensplan, hvor universitetet ligger nr. seks på området.

Desuden markerer AAU sig for andet år i træk i toppen inden for den nye kategori ”Electrical and Electronic Engineering”, hvor universitetet er bedst i Europa og nr. tre i verden.

Del artikel

Andre læser også