Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Begrænset antal billetter: Kom på helt særlig byvandring i denne uge

Af Michael Qureshi
Her lå Gestapos hovedkvarter under krigen
Her lå Gestapos hovedkvarter under krigen

Hvis du vil prøve noget anderledes og spændende så kan du i denne uge komme på en byvandring rundt omkring i Aalborgs Gader.

Det er Nordjyllands Historiske Museum, som netop har sat en række byvandringer om Aalborg under Besættelsen til salg.

Der er lige nu billetter til fire byvandringer i denne uge, og de sælger hurtigt ud, da der er begrænset antal der må samles i en gruppe.

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende også her i Aalborg, hvor tyske soldater var en markant del af bybilledet.

På byvandringen kommer du forbi steder, hvor den tyske værnemagt holdt til.

Begrænset antal billetter: Kom på helt særlig byvandring i denne uge

Gestapos hovedkvarter ved Boulevarden

Der er blandt andet tale om Gestapos hovedkvarter i Nordjylland, der lå ved Højskolehotellet på Boulevarden, samt Birks Missionshotel på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade, som var tyskernes militære hovedkvarter fra april 1941 og frem til krigens afslutning i 1945.

Der gemmer sig også mange historier om modstandsfolk og sabotage under besættelsen, og i løbet af byvandringen kommer du forbi nogle af de steder, hvor de mest dramatiske begivenheder fandt sted, mens museets guide fortæller levende historier, så du næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

Oplev Churchill-klubbens tilholdssted

Den kendte Churchill-klub var en af Danmarks første modstandsgrupper. De havde tilholdssted ved Helligåndsklosteret i Aalborg, og ved byvandringen får du naturligvis den fascinerende historie om de modige, unge drenge fra modstandsgruppen.

Undervejs kommer du også forbi steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage), og hvis du kigger godt efter, vil du opdage flere mindeplader for faldne modstandsfolk.

Turen slutter ved modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almen Kirkegård. Vangsteds begravelse i august 1943 blev startskuddet til det såkaldte Augustoprør.

Efter flere dages uroligheder i Aalborg og andre danske byer blev den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best kaldt til Berlin for at stå skoleret.

Efterfølgende vendte han tilbage med nye krav til den danske regering, som førte til et brud med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Du kan booke billet her

Tager Covid-19 forholdsregler

Nordjyllands Historiske Museum følger myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer vedr. COVID-19.

Det betyder, at gæster til såvel arrangementer som museumsbesøg skal fremvises et gyldigt corona-pas, der dokumenterer, at gæsten er testet negativ for COVID-19 inden for de seneste 72 timer.

Del artikel

Andre læser også