Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg topper: Pirates trækker flest tilskuere i hele Danmark

Af Michael Qureshi
Aalborg Pirates er i finalen
Foto: Daniel Pullen
Aalborg Pirates er i finalen Foto: Daniel Pullen

Aalborg Pirates har i bogstaveligste forstand fart på skøjterne i denne sæson.

Holdet topper suverænt Metal Ligaen, hvor man i sidste sæson lå i den tunge ende. Også på tilskuerfronten er der en masse at glæde sig over.

Således har hockeymagasinet.dk opgjort, at Aalborg Pirates er det hold i Danmark, der trækker flest tilskuere samlet her ved julepausen, hvor Pirates har spillet 26 kampe.

43.749 tilskuere har Pirates sammenlagt spillet for hidtil i denne sæson, men det er selvfølgelig rigtig interessant, at Aalborg-holdet også topper med flest hjemmebane-tilskuere.

Godt nok har Sønderjyske aktuelt med 27.725 tilskuere haft knap 500 flere tilskuere samlet på hjemmebane i denne sæson, men det er for en kamp mere end Aalborg Pirates.

Så hvis begge mandskaber havde spillet lige antal kampe, så havde Pirates toppet også den statistik.

Før denne sæson lancerede Aalborg Pirates et nyt koncept, som ikke er set før i dansk topsport.

Aalborg Pirates tilbyder i princippet gratis ishockey i det nye set-up. Der er dog det forbehold, at man inden indgangen i hallen skal købe en øl eller sodavand til max 40 kr.

Så du får altså noget, du sandsynligvis alligevel ville købe, i indgangsprisen og på den måde bliver selve ishockey-billetten gratis.

Det var kun muligt grundet kæmpe støtte fra sponsornetværket Club23.

Læs også: Ikke set før i Danmark: Pirates vil fylde Gigantium med “gratis” hockey

Over for migogaalborg.dk glæder Pirates-direktør Thomas Bjuring sig over de mange positive ting omkring Aalborgs bedste ishockey-mandskab.

“Aalborg har taget fantastisk imod den flotte gave fra gruppen bag Club23. Byens mange fans og sponsorer er ovenud tilfreds, og salget af landets billigste sæsonkort og billetter viser nu sine tydelige spor.

Det er værd at bemærke, at vi kun har haft en fredagskamp, med undtagen af december som ikke er god måned i juleracet – havde vi haft et par stykker af dem ville tilskuertallet være endnu bedre.

Den største glæde ligger dog hos sponsorerne, som i form af den nye Club23 platform har fået et unik produkt til få penge – og deres begejstring tegner selvfølgelig godt for fremtiden, hvor der allerede er gamle som helt nye, som håber, at vi forsætter næste sæson med denne gave til byen,” siger Pirates-direktør Thomas Bjuring.

Han mener, at Pirates har skabt en forretningsmodel, som indeholder konkret og stærk værdi for både sponsorere og ikke mindst tilskuere.

“Overordnet er det selvfølgelig stærkt for Aalborg Pirates brandet, at vi formår at sætte nye standarder og skabe stor værdi for vores sponsorer. Vi vil gerne ligge os i selen, at man får noget for pengene hos os og generelt er det en tankegange der smitter af i hele organisationen, når vi går forrest,” fortæller Thomas Bjuring.

Aalborg Pirates besejrede her torsdag aften lokalrivalerne fra Frederikshavn i et nytårsbrag, der endte med en flot 4-0 sejr til Piraterne.

Du kan nærstudere tilskuertallene for denne sæson her

Læste du interviewet med Pirates’ succestræner?

Canadisk succes med Pirates: Brandon er vild med Aalborg

Pirates Aalborg
Foto: Pullen Foto

Del artikel

Andre læser også