Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bygger for alle de store: Aalborg-tømrerfirma udvider rammerne

JB-BYG-toemrerfirma-1-of-8
Foto: Daniel Brandt

Der er godt gang i telefonerne hos Tømrerfirmaet JB Byg Aps i Aalborg. 

Og det er både kendte restauranter, udlejningsfirmaer og private, der ringer.

Derfor har virksomheden nu taget konsekvensen og er flyttet i større rammer på Gugvej 140, hvor der er større kontorfaciliteter og mere lagerplads.

Virksomheden blev startet af John Bæhrenz i 2015.

I dag er han selv driftsansvarlig i firmaet, mens Heidi Bæhrenz er direktør – og Daniel Kristensen og Hasse Aardestrup er indehavere.

Virksomheden har specialiseret sig i alt fra småreparationer og fraflytningsrengøring til totalrenoveringer af lejligheder, restauranter og private boliger samt vicevært-opgaver for udlejere i Aalborg-området.

Blandt andet har de netop renoveret de nye lokaler, som Applaus er åbnet i.

“Vi har igennem tiden renoveret flere større restauranter som Nam, Restaurant Menendez, men selvom, restaurant- og café-renoveringer også er en del af Tømrerfirmaet JB Byg Aps´s opgaver, så er det ikke dem, der fylder mest i ordrebogen ”forsætter han.

Er foretrukken håndværker for udlejere

Det nyeste skud på stammen hos Tømrerfirmaet JB Byg Aps er blandt andet firmaets nye rengøringsafdeling Nordjysk Clean, og her er opgaverne også væltet ind, siden den blev oprettet i efteråret.

Bygger for alle de store: Aalborg-tømrerfirma udvider rammerne

“Vi laver rigtig mange fraflytningslejligheder, hvor vi både står for rengøring, småreparationer og renovering.

Mange udlejere vil gerne slippe for at koordinere imellem flere forskellige håndværkere, og der kan vi tage hele pakken,” forklarer han.

Derfor er Tømrerfirmaet JB Byg Aps blevet en foretrukken entreprenør for mange udlejere.

“Vi vil gerne være det ene telefonnummer, man ringer til, når der er noget praktisk i en ejendom, man skal have hjælp til,” siger indehaverne.

Virksomheden samarbejder desuden fast med elektrikere, VVS’ere, murere og malere, så kunderne kan få løst alle typer opgaver gennem én kontakt.

Ifølge indehaverne handler det især om at gøre hverdagen lettere for udlejeren.

Tømrerfirmaet JB Byg Aps arbejder blandt andet for mange forskellige udlejere, samt flere administrationskontorer, ligesom virksomheden har en masse faste private kunder. 

Bruger særligt udstyr

En af de ting, der adskiller Tømrerfirmaet JB Byg Aps fra mange andre håndværksvirksomheder, er brugen af moderne teknologi.

Virksomheden råder blandt andet over avanceret 3D-scanningsudstyr, som bruges til at scanne lejligheder, bygninger og udendørs arealer.

“Vi kan lave virtuelle gennemgange af lejligheder og områder, hvor man kan gå rundt digitalt. Man kan også fjerne møbler med et klik og bruge scanningerne til præcise opmålinger. Det betyder at byggemøder kan afvikles fra kontorstolen i de fleste tilfælde,” forklarer indehaverne. 

Dét værktøj betyder, at udlejere kan lave virtuelle fremvisninger af deres lejligheder, ligesom kommende lejere kan “gå rundt og måle op i deres nye lejlighed,” uden at skulle besøge den fysisk. 

Bygger for alle de store: Aalborg-tømrerfirma udvider rammerne

Derudover bruger virksomheden droner til at gennemgå tage og mindre tilgængelige steder på ejendomme, hvor opgaven ikke kan besigtiges fra jorden.

“Vi kan hurtigt sende en drone op og se, om der ligger tagsten i tagrenden efter en storm, eller hvor der eventuelt kommer vand ind på et tag, eller den generelle stand på taget.

Det sparer både tid og ofte også en del udgifter til stilladser eller lift. 

Mere end 25 år erfaring i byggebranchen

Tømrerfirmaet JB Byg Aps har eksisteret siden 2015 og tæller efterhånden et godt blandet hold af erfarne svende og lærlinge.

I alt er der 13 medarbejdere – heriblandt 7 tømrere, 2 lærlinge, 1 vicevært, 1 kontormedarbejder og 2 ansatte i firmaets rengøringsafdeling Nordjysk Clean.

JB Byg Aps har tidligere holdt til på Sagavej 5 i Gistrup, men nu ligger den nye adresse på Gugvej 140.

Du kan læse endnu mere om Tømrerfirmaet JB Byg Aps på deres hjemmeside.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.