Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe opgradering: Aalborg Tekniske Gymnasium rykker til midtbyen

Af Simone Vestergaard

Aalborg Tekniske Gymnasium, som er Danmarks største tekniske gymnasium, flytter ind i nye lokaler i FRIIS på Nyhavnsvej d. 15 august, der tidligere har huset blandt andet Aalborg Universitet.

Fede lokaler til de studerende

De studerende får store fede lokaler til brug af dagligdagens læring, uanset hvilken studieretning den studerende har valgt.

Kæmpe opgradering: Aalborg Tekniske Gymnasium rykker til midtbyen

Det nye Aalborg Tekniske Gymnasium i FRIIS er fordelt ud på cirka 4600 kvadratmeter i 3. etager.

Lokalerne blevet bygget om, så der nu er 16 klasselokaler, 4 laboratorier, et træværksted, et tekstilværksted og et virtuelt laboratorium. Det inkluderer også flere store fællesområder, bibliotek og en lækker tagterrasse med boldbane.

Nogle af lokalerne er stadig under renovation, og Aalborg Tekniske Gymnasium er stadig igang med udpakningen.

Kæmpe opgradering: Aalborg Tekniske Gymnasium rykker til midtbyen

Med den centrale placering har mange af lokalerne en fantastisk udsigt. De studerende får nemlig mulighed for at kigge på Limfjorden fra flere af lokalerne i det nye Aalborg Tekniske Gymnasium.

Kæmpe opgradering: Aalborg Tekniske Gymnasium rykker til midtbyen

Byens mange faciliteter anvendes

Med godt 800 elever og 40 lærere kommer gymnasiet til at fylde godt i bylivet – og det er netop noget uddannelseslederen Carsten Jørgensen glæder sig meget til.

At vores gymnasium nu flytter ind til midtbyen betyder, at vi kommer til at bruge byens mange muligheder på en anden måde end før.” fortæller Carsten.

På nuværende tidspunkt benyttes Nordkraft, Østre Anlæg og Havnebadet allerede af beredskabslinjen til idrætsundervisning, og i fremtiden ligger det kun et stenkast fra gymnasiet.

Eleverne får forsmag på det virkelige liv

Aalborg Tekniske Gymnasium har også stor fokus på, at tilpasse de forskellige linjer til de videregående uddannelser, så eleverne er så parate som muligt.

Gymnasiet kommer til at tilbyde studieretninger inden for film og medie, beredskab og design.

”Grundessensen på vores gymnasium er, at vi gerne vil have et samspil med virkeligheden. Vores elever kommer til at arbejde med forskellige projekter rundt omkring i Aalborg, således at de får en fornuftig forståelse for, hvordan man gør tingene ude i den rigtige verden.

”Vores studieretninger skal klæde de studerende på til fremtiden. De forskellige linjer giver adgang til de fleste uddannelser, og det er vigtigt for mig, at de unge mennesker har så meget erfaring med i bagagen som muligt, når de skal ud i det virkelige liv,” fortæller Carsten.

Aalborg Tekniske Gymnasium differentierer sig fra andre gymnasier fordi de tager eleverne med hele vejen. Hvis de skal designe et produkt, så er det hele processen eleverne prøver, og ikke kun det at finde på ideen – den skal også produceres og videreudvikles.

Det giver eleverne mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis.

”Det de lære på skolen skal være så håndgribeligt som muligt, således at de får en ordentlig forståelse for virkeligheden. Vi har derfor også fornyet fagene, og givet dem et ekstra skud energi, så de er mere spændende.

Vi håber, at en god kombination af effektive, motiverende timer og praksis giver eleverne den rette læring, så de ved hvad de vil i fremtiden, og er klar til at tage en videregående uddannelse.” afslutter Carsten.

Del artikel

Andre læser også