Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til de hurtige: Aalborg Teater søger statister til ny forestilling

Af Aske Bisgaard Pedersen

Går du med en uforløst skuespillerdrøm i mavsen?

Så er det måske på tide at slippe den løs – endda på byens mest prominente teaterscene.

Lige nu søger Aalborg Teater nemlig statister til en ny forestilling.

Men man skal være hurtig ude at starthullerne!

Tilmelding senest i dag kl. 15

Det er den kommende forestilling Drømmefabrikken, som Aalborg Teater søger fem statister til.

Du skal være over 18 år, og der er mulighed for, at en rolle kan deles ud mellem flere personer.

“Prøverne starter den 1. maj, og forestillingen spiller fra den 4. maj til den 17. juni på hverdage kl. 20:00 og lørdage kl. 16:30.

Aflønningen er 3 timer af 137 kr. pr. forestilling,” lyder det i Facebook-opslaget fra Aalborg Teater.

Hvis du er interesseret og hurtig på aftrækkeren, afholdes et orienteringsmøde i dag d. 20. april kl. 17-18, hvor du kan få mere information om rollen og produktionen.

Tilmelding til orienteringsmødet skal ske på mail senest i dag kl. 15.00 til por@aalborgteater.dk.

Deltagelse på orienteringsmødet er et krav for at blive statist.

Læs mere om forestillingen her.

Del artikel

Andre læser også