Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drømmer du om dit eget?: Aalborg Teater søger ny forpagter til populær café

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Aalborg Teater
Foto: Aalborg Teater

Går du med en lille drøm i maven om at køre din egen café eller bar, er det nu, du skal slå til.

Rammerne bliver nærmest ikke mere inspirerende end i Aalborg Teater, der søger ny forpagter til deres café og kiosk.

Før hed caféen Teatercaféen, men i sommeren 2022 ændrede navnet og konceptet sig til Teaterbaren, hvor der var mere fokus på vin og drikkevarer før forestillinger.

Med en ny forpagter bag roret er der dog åbnet op for, at caféen igen kan servere let mad samt drikkevarer før og efter forestillinger.

Om udbuddet skriver Aalborg Teater:

“Har du lyst til at skabe gode oplevelser for teatrets gæster og gøre en forskel sammen med Aalborg Teater, så er du måske vores nye forpagter – med tiltrædelse snarest muligt.”

60.000 gæster årligt

Tager du opgaven på dig, kan du være forvisset over, at der er masser af gæster at bejle til.

Aalborg Teater oplyser, at de har 60.000 årlige gæster, og derudover er placeringen jo i top med en central placering og historiske lokaler.

Udover caféen bliver du også forpagter for baren og kiosken i forbindelse med forestillinger (som er beliggende inde i foyeren).

Teateret skriver, at det er vigtigt, at de finder en forpagter som:

  • Ser muligheder for et tæt samarbejde og synergier med teatret
  • Kan håndtere forplejning af alt fra enkeltpersoner til premierearrangementer med op til 400 gæster
  • Altid leverer professionel høj kvalitet
  • Tiltrækker gæster, som ikke nødvendigvis er teatergæster
  • Sikrer, at der altid er et relevant tilbud rettet direkte mod teatergængere
  • Bakker op om premierearrangementer, særarrangementer og andet, der skaber liv på teatret

De understreger endvidere, at det skal være en café i øjenhøjde med publikum: “Et sted, der serverer god mad med gode råvarer til en middelpris.”

Er du interesseret i at blive forpagter, skal du sende dit bud til Aalborg Teater senest den 31. juli 2023 klokken 12.00 på ch@aalborgteater.dk

Tiltrædelsen vil være den 20. august 2023 eller snarest derefter.

Læs mere om forpagtertilbuddet her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien