Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Modtager stor donation: Aalborg Teater inviterer udsatte familier i teatret

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Aalborg Teater
Foto: Aalborg Teater

Det er ikke alle familier, der har råderum nok i økonomien til at købe kulturoplevelser.

Derfor har Spar Nord Fonden bevilliget en ekstraordinær donation til Aalborg Teater.

Fonden er teatrets mangeårige og gode samarbejdspartner, skriver teatret i en pressemeddelelse.

Deres donation på 100.000 kroner er øremærket økonomisk vanskeligt stillede børnefamilier, der i vinterferien inviteres til at se Aalborg Teaters fantastiske og eventyrlige opsætning af børneforestillingen Pinocchio.

Aalborg Teater har på opfordring fra Spar Nord Fonden samarbejdet med Mødrehjælpen i Aalborg, Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, Aalborg og Frederikshavn samt Ønskeland.

800 børn og voksne vil i den nærmeste fremtid opleve Aalborg Teaters opsætning af Pinocchio, som vises indtil den 1. april 2023.

Et højdepunkt i sæsonen

Om forestillingen skriver Aalborg Teater:

“Aalborg Teaters børneforestilling er altid et stort højdepunkt i sæsonen, hvor op mod 25.000 børn oplever teatrets poesi, komik, farver og fortællinger.

Og i år bliver ingen undtagelse, når Pinocchio laver skæg med sin ”far”, Gepetto og lyver sig ud i den store verden.

Mere end noget andet i hele verden ønsker den gamle fattige træskærer Gepetto sig en søn.

Så han skærer sig en fin drengedukke i træ og kalder ham for Pinocchio. Pinocchio er ikke nogen helt almindelig trædukke – for han kan gå, løbe, danse, synge og tale – og så er han frygtelig nysgerrig.

Der er lige det med næsen – for kommer Pinocchio til at lyve, så vokser næsen.

Pinocchio skal begynde i skole, men der er så mange andre spændende ting, man kan gøre. Og inden Pinocchio får set sig om, er han midt i et farefuldt eventyr langt fra Gepetto. Nu må Pinocchio lære at tænke på andre end sig selv.”

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.