Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En stor chance: Aalborg Teater søger børn til juleforestilling

Af Stine Kjølby Christensen

Er dit barn en spirende stjerne med en passion for skuespil, sang eller akrobatik?

Så er der nu en fantastisk mulighed for at blive en del af Aalborg Teaters kommende familie- og juleforestilling, “Det Magiske Tivoliteater”.

Teatret søger 12 talentfulde børn, både piger og drenge, til at indgå i denne store juleproduktion, som vil spille fra den 16. november til den 23. december 2024.

Indsend en video

Auditionen finder sted lørdag den 15. juni 2024, hvor børn får mulighed for at vise deres evner foran en professionel jury.

For at komme i betragtning skal der indsendes en videoansøgning senest den 29. maj 2024.

Videoen skal indeholde en optagelse, hvor barnet synger første vers af “Jeg ved en lærkerede”.

Denne video sendes via e-mail til audition@aalborgteater.dk med barnets navn i emnefeltet.

E-mailen skal desuden indeholde barnets navn, alder, højde, telefonnummer og e-mailadresse

Ansøgere vil få besked senest den 7. juni, om de er udvalgt til at deltage i auditionen.

Roller og krav:

Aalborg Teater søger børn til følgende roller:

  • Tikken: Pige, 7-10 år, med stærk sangstemme.
  • Constance: Pige, 12-13 år, med god sangstemme og flair for skuespil og dans.
  • Gabrielle: Pige, 12-13 år, med god sangstemme og flair for skuespil og dans.
  • Werther: Dreng, 7-9 år, med god sangstemme.
  • Myggen: Dreng, 9-11 år, med god sangstemme og akrobatiske færdigheder.
  • Gorgen: Dreng, 12-13 år, med akrobatiske færdigheder og lidt sang (stemmen må ikke være gået i overgang).

Børnene vil blive opdelt i to hold, hvilket betyder, at hvert barn skal spille tre forestillinger om ugen.

Prøveperioden starter den 23. september og løber frem til premieren den 16. november.

Under prøveperioden vil der være 2-3 prøvedage om ugen, fortrinsvis uden for normal skoletid, men i ugen op til premieren kan der forekomme prøver i skoletiden samt om aftenen.

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også