Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fuld stjerne-plade: Aalborg Teater imponerer med ny forestilling

Denmystiskesagomhundeninatten_RumleSkafte_Aalborgteater_FULLSIZE_50S8361-1024x585

Et kæmpe spejl. Folk, der ligger på gulvet. En myrdet hund i midten.

Sådan begynder fortællingen om “Den mystiske sag om hunden i natten”.

Allerede her, hævede vi øjenbrynene og tænkte, hvad dælen, Aalborg Teater nu havde kastet sig ud i.

Kender I det med, at man midt i 1. akt begynder at trippe med fødderne og tænke på, hvornår mon den der pause kommer? Det gjorde vi ikke under denne forestilling.

Lynhurtigt blev vi suget ind i fortællingen om Christopher Boone, der har Aspergers syndrom og er fortælleren af historien.

Det hele begynder som nævnt med, at Christophers ven, der også er naboens hund, findes myrdet i baghaven.

Christopher mistænkes lynhurtigt af det politi, der ankommer til stedet, men med sin karakteristiske ærlighed får Christopher dem hurtigt overbevist om, at han ikke har slået Wellington ihjel.

Fuld stjerne-plade: Aalborg Teater imponerer med ny forestilling

Hvem er normal?

Herfra slutter politiets interesse for mordet, og Christopher står tilbage selv med sin undren over, hvorfor ingen prøver at opklare sagen.

Derfor starter han sin egen efterforskning, der leder ham rundt i nabolaget til mennesker og personligheder, han aldrig før havde mødt eller talt med. For som han siger: “Jeg taler ikke med fremmede!”

Christopher vil dog gå rigtig langt for at opklare mordet på Wellington, og publikum kommer hurtigt med på en rejse rundt i hans komplekse tankegang, der samtidig er så logisk, at det næsten ikke er til at fatte.

Publikum får et dybt indblik i hans måde at tænke på, og ikke mindst hvordan den også skal hænge sammen med hans sociale cues og følelsesmæssig forståelse over for mennesker, der er anderledes end ham selv.

Set i det store verdensbillede, er det jo Christopher der på mange måder skiller sig ud fra det “normale”.

I forestillingen er det dog langt fra den overbevisning, man sidder med.

Tværtimod er Christopher den, der har fat i den lange ende og man får helt ondt af ham, når han i 2. akt tvinges ud i den store verden, hvor alting larmer og ingen ser ud til at forstå noget som helst.

Heller ikke Christopher selv, da han pludselig er langt væk hjemme fra sine trygge rammer og folk, han stoler på.

Fuld stjerne-plade: Aalborg Teater imponerer med ny forestilling

Livet som forældre

I løbet af historien ser vi ikke kun en udvikling hos Christopher, men også hos dem omkring ham.

Et af de primære temaer i forestillingen drejer sig om Christophers forhold til begge sine forældre og den udfordring, de står over for, når de skal balancere mellem at opfylde hans særlige behov og håndtere deres egne personlige kampe.

For enhver forælder rammer dette tema nok ekstra dybt, da de fleste af os må have følt os fanget i den kviksand af udmattelse, der langsomt suger os nedad, samtidig med at vi inderligt ønsker at gøre alt for vores børn.

Christophers forældre befinder sig midt i denne kamp, og det er netop deres rejse gennem denne udfordring, der former historien på den måde, den gør.

Derudover vil vi gerne fremhæve Patrick A. Hansens fantastiske præstation i rollen som Christopher Boone.

Ha leverer den med med en forbløffende præcision – så autentisk, at vi knap nok kan forestille os, at han ikke er den ægte vare.

At se verden med nye øjne

Alt i alt sætter “Den mystiske sag om hunden i natten” virkelig mange tanker og følelser i gang, og som publikumsanmeldelserne på Aalborg Teaters hjemmeside også afslører, gjaldt det ikke kun os.

Ved at bringe “Den Mystiske Sag om Hunden i Natten” til scenen på Aalborg Teater formår holdet bag at skabe en rørende og tankevækkende forestilling.

Den formåede ikke kun at underholdte os denne fredag aften, men også udfordre publikum til at se verden gennem nye øjne og måske endda skabe mere empati og forståelse i vores samfund.

“Den mystiske sag om hunden i natten” får og fortjener fuld plade herfra, og vi kan kun anbefale alle, at tage ind og se den – før det er for sent.

Fuld stjerne-plade: Aalborg Teater imponerer med ny forestilling

Øjenbrynene lagde sig ikke ned i takt med forestillingens udvikling, men til gengæld blev vi suget mere og mere ind i historien.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.