Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjyllands største: Aalborg Storcenter solgt til shopping-gigant

Af Michael Qureshi

Et opsigtsvækkende ejerskifte går officielt igennem i januar 2021.

Nordjyllands største storcenter, Aalborg Storcenter, er blevet solgt videre i en handel til konsortiet Danske Shoppingcentre.

Det skriver mediet Ejendomswatch onsdag.

De har i forvejen 17 af landets største shoppingcentre, og har også for kort tid siden overtaget ejerskabet af Friis Shoppingcenter i Aalborgs midtby.

Danske Shoppingcentre ejer også storcentre som City2, Lyngby Storcenter, Randers Storcenter og Frederiksberg Centret.

Læs også: Restaurant Tabu åbner tapasbar a la CANBlau i december

Storcenter med masser af muligheder

Nu får de 18 ombord med Aalborg Storcenter.

ATP Ejendomme er sælgeren, men det er dog lidt en intern handel, da ATP Ejendomme også sidder i ejerkredsen hos Danske Shoppingcentre.

“Det er et stort center med masser af muligheder. Det er et center, man typisk kører til. Det ligger et sted, hvor der ligger rigtig mange ting i området, så der er en naturlig høj trafik,” siger Jesper Faurholdt, adm. direktør i Danske Shoppingcentre, til EjendomsWatch.

Vil udvikle endnu mere

Man vil arbejde på at gøre det store shoppingcenter i City Syd på 52.000 kvadratmeter endnu stærkere samlingspunkt i Nordjylland.

“Aalborg Storcenter skal udvikles med respekt for den historie, det har, men vi ser nogle muligheder for at gøre nogle af de ting, vi også gør andre steder, og arbejde med at få mere underholdning ind, få moderniseret og få flere spisesteder og lignende ind,” siger Jesper Faurholdt.

Prisen på handlen er ikke officiel, men ifølge Ejendomswatch er den på flere hundrede millioner kroner.

Del artikel

Andre læser også