Kom helt tæt på en ægte Super GT-racerbil: Aalborg Storcenter inviterer til Far(t) i fokus
Der bliver skruet helt op for motorlyd, fart og familiehygge, når Aalborg Storcenter inviteres til Far(t) i Fokus på lørdag den 30. maj fra klokken 10 til 16.
Fars Dag er jo lige om hjørnet, og arrangementet er skabt som den perfekte optakt til den store dag.
Men det er langt fra kun fædrene, der er tænkt på.
Der er nemlig lagt op til en dag med oplevelser for både børn, voksne og alle med bare den mindste interesse for fart over feltet.
Der bliver mulighed for at komme helt tæt på en ægte racerverden, bygge egne biler, dyste med familien og tage pauser med burgers og søde fristelser undervejs.
Få overblikket over det fede program her:
Oplev en ægte super GT-racerbil
For de fartglade bliver et af de store trækplastre en ægte Super GT-racerbil på Centertorvet.
Her kan besøgende ikke bare nøjes med at kigge på den udefra – de får også mulighed for at sætte sig bag rattet og mærke følelsen helt tæt på.
Dagen byder også på besøg fra racerkører Alex Maansen, som gæster arrangementet og deler ud af både autografer og historier fra livet på racerbanen.

Hvis det ikke er nok at kigge på racerbiler, bliver der også mulighed for selv at prøve kræfter med farten gennem en professionel racersimulator, hvor man kan teste sine evner som racerkører.
Derudover kan gæster komme helt tæt på en ægte racerdragt og se det udstyr, der følger med livet i motorsportens verden.
Dyk ned i et kæmpe LEGO-hav
For de kreative fart-entusiaster har Brick Works også fundet speederen frem.
Her bliver der etableret to store LEGO-hav, hvor børn og barnlige sjæle kan bygge deres helt egne racerbiler.
Når bilen er bygget, kan den testes på racerbaner, hvor man kan udfordre både far, venner eller søskende.
Når racerløbet er slut, kan deltagerne udstille deres hjemmelavede bil og samtidig deltage i en konkurrence med fede præmier.
Burgere og lidt til den søde tand
Bliver energiniveauet udfordret efter en dag med fart og aktiviteter, er der også tænkt på pitstoppene.
Ved Gul Indgang kan sultne gæster blandt andet få fingrene i burgers fra Badboy Butchers BBQ, stille den søde tand med frozen yoghurt fra YOGO eller smage den nye Pepsi Creme, som deles ud i smagsprøver senere på dagen.
Mens nogle jagter racerdrømme, er der også mulighed for et lidt roligere pitstop. AnneBrauner står nemlig klar på Centertorvet med smykker gennem dagen.
Alt i alt er der lagt op til en fredag med fart, konkurrencer og familieoplevelser – og måske også en god anledning til at give far lidt ekstra opmærksomhed op til Fars Dag.