Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Liv og glade dage: Året er spækket med fede arrangementer i Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Aalborg Karneval
Foto: Aalborg Karneval

Kalenderen siger, at det officielt er forår – selvom morgenens frostgrader godt kunne indikere noget andet.

Det betyder også, at vi går mod lysere tider og længere dage.

Det ses også på antallet af udendørsarrangementer i Aalborg.

Der er masser af oplevelser forude for byens borgere og besøgende lige fra loppemarkeder til forskellige løb og koncerter. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Stor interesse

Aalborg Kommune har mange byrum, parker og pladser, der hvert år bruges til alverdens oplevelser.

Interessen for at booke pladserne er høj, og By og Land har travlt med at godkende bookninger af de mange arrangementer på Aalborgs gader, pladser og grønne områder.

Listen er allerede lang, og Aalborg Kommune modtager løbende nye ansøgninger fra borgere, foreninger og virksomheder, som ønsker at låne en af byens mange parker, torve og pladser til afholdelse af udendørsarrangementer.

Og travlheden i forvaltningen glæder Rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen:

“Det er fantastisk at se, hvordan vi har formået at udvikle en midtby, hvor byens borgere i den grad har lyst til at bruge byens rum. Midtbyen skaber ikke bare rammer for shopping, cafeliv, historie, bygnings-kultur, hverdagsliv og arbejdsliv.

Den byder også på en perlerække af nye, mangfoldige byrum med attraktive rammer for udfoldelse af byens liv.

Flere af byens torve og pladser er i spil – Gabels Torv, Budolfi Plads, Frederikstorv, Musikkens Plads og Gammel Torv, ligesom havnefronterne og byens parker og grønne område lægger plæner og stier til alt fra løb til karneval. Det er en fornøjelse,” slutter Jan Nymark Rose Thaysen.

Neden for har vi samlet en listeover de arrangementer, hvor Aalborg Kommune har givet thumbs up til afholdelse af arrangementerne på de offentlige arealer.

Marts
– Veras on Tour, Vintagetøj (Gabels Torv)
– Halvmaraton og rundeløb (Vestre Fjordpark)

April
– Lopper på Havnen (Havnens aktivitetsområde/Jomfru Ane Parken)
– Beermile (Kildeparken)

Maj
– Idrætsmødet (Kildeparken og AKKC)
– Store Bededagstræf (Gammeltorv, Budolfi Plads)
– Det Frie Loppemarked (Frederikstorv)
– DGI Aalborg Halvmaraton (Løb gennem Tunnelen)
– Tough Trails (Sohngårdsholmsparken)
– Karnevalsugen:

  • Tyrens begravelse (Gabels Torv)
  • International Parade (fra Gabels Torv)
  • Børnekarneval (fra Gabels Torv)
  • Aalborg Karneval

– Zirkus Nemo (Fjordmarken)
– Verdens Vildeste Brobyggere (C. W. Obels Kanal)

Juni
– Det Frie Loppemarked (Frederikstorv)
– Zirkus Nemo (Fjordmarken)
– Koncert (Musikkens Plads)
– United Love Festival (Karolinelund)
– Lopper på Havnen (Havnens aktivitetsområde/Jomfru Ane Parken)
– Frivilligmarked (Gammeltorv)
– Børne FestiBal (Karolinelund)
– Verdensfestival (Kildeparken)
– Søgaards Bryghus lancering af Ø-whiskey (Musikkens Plads)
– Koncerter og Sankt Hans (Musikkens Plads)
– Alt for Damerne kvindeløb (Lindholm Strandpark)
– Skovrock (Skovdalen)
– Valdemarsdag, flagfest (Gammeltorv)
– Maritim dag (Vestre Fjordpark)
– DM-Ugen (Aalborg Midtby, pladser, parker og idrætsanlæg)
– Tough Trails (Den Gamle Golfbane)
– Aalborg Triathlon (fra Nordens Kridtgrav)
– Fredagsfest (Karolinelund)

August
– Aalborg Regatta (havnefronten i Aalborg)

Året er altså allerede godt fyldt med fede arrangementer i alle afskygninger.

Og man kan forvente endnu flere hen over de næste par måneder. 

Del artikel

Andre læser også