Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flotte tal: Aalborg-skole scorer højeste karaktergennemsnit i Nordjylland

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Katedralskole
Foto: Aalborg Katedralskole

Tallene for karaktergennemsnittene på landets gymnasier er netop offentliggjort, og dermed står det klart, at Aalborg Katedralskole på tværs af de nordjyske gymnasier lander som en klar nummer 1.

I øvrigt for tredje år i træk.

Støvring Gymnasium og Dronninglund Gymnasium ligger lige efter, men i Aalborg står ”Katten” som en klar vinder foran Hasseris Gymnasium, Nørresundby Gymnasium og Aalborghus Gymnasium.

Resultatet glæder ledelsen på Aalborg Katedralskole, der har arbejdet målrettet på at løfte elevernes læring år efter år.

Uddannelsesstatistik under Børne- og Undervisningsministeriet har netop offentliggjort dugfriske tal for karaktergennemsnittene blandt alle landets gymnasier.

En hel karakter højere

Her lander Aalborg Katedralskole som en ubetinget vinder på tværs af de nordjyske gymnasier.

Det sker med et karaktergennemsnit på 8,1, hvilket er mere end en hel karakter højere end på nogle af de andre gymnasier i regionen.

Også sammenlignet med de lokale gymnasier i og omkring Aalborg lander Aalborg Katedralskole som duksen i klassen. Hasseris Gymnasium, Nørresundby Gymnasium og Aalborghus Gymnasium landede således karaktergennemsnit på hhv. 7,3, 7,0 og 6,8. Alle karaktererne dækker STX.

“Vi har altid ligget højt, men alle i lærerkredsen og ledelsen har sat alle sejl til for at øge elevernes trivsel og fællesskab og gøre dem endnu dygtigere til det faglige.

Vi er naturligvis meget tilfredse med, at det hårde arbejde, ikke mindst blandt eleverne, nu viser sig at have en klar effekt, og det giver os endnu mere mod på at styrke elevernes læring yderligere i årene fremover,” siger en tilfreds rektor på Aalborg Katedralskole Christian Warming.

Alene på tronen

I forhold til 2024 landede Aalborg Katedralskole et karaktergennemsnit på 7,9, og dermed har skolen altså i seneste måling formået at lægge yderligere afstand ned til de øvrige gymnasier.

Aalborg Katedralskole har kun én gang tidligere landet et karaktergennemsnit på 8,1 (2020), og aldrig har et gymnasie i Nordjylland landet et karaktergennemsnit, der overgår Aalborg Katedralskoles.

Faktisk er det kun én gang lykkedes Hasseris Gymnasium at lande et gennemsnit på 8,3 i 2022.

På landsplan klarer Aalborg Katedralskole sig også godt.

“Fratrukket privatskolerne og gymnasier med en særlig profil ligger vi nummer fire blandt alle landets gymnasier, og også på HF ligger vi som det stærkeste gymnasium i Aalborg – og nummer syv på landsplan.

Det får os ikke til at hvile på laurbærrene. I stedet sætter vi nu alle kræfter ind på at cementere vores position som Nordjyllands stærkeste gymnasium,” lyder det fra Christian Warming.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.