Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor hæder: Aalborg-restaurant vinder Hotdog DM

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Alec Andreec - Food Organisation of Denmark.
Foto: Alec Andreec - Food Organisation of Denmark.

I weekenden blev Hotdog DM 2024 afviklet i forbindelse med årets Food Festival på Tangkrogen i Aarhus.

Her samledes 13 hold bestående af nogle af Danmarks skarpeste kokke til dysten om at lave den bedste gourmet-hotdog.

For at kunne hæve trofæet, skulle de overbevise et dommerpanel bestående af stjernekokke, madanmeldere og pølsemestre om, at deres hotdog var den bedste.

Og netop det gjorde en af Aalborgs restauranter: nemlig Restaurant Fauna.

”Vores seje team har i dag været til Food Festival, hvor vi deltog i hotdog DM — og vandt. Tak til alle, der kom forbi vores bod i det gode vejr,” skriver Fauna.

Vinder-hotdog’en og dermed Danmarks bedste hotdog bestod af: En pølse af dry-aged duroc frilandsgris med ristet hvidløg, thaibasilikum og chili, glaseret i fyldig “sursød” BBQ. Brødet var bagt med krydret svinefedt og penslet med ekstra krydret svinefedt. Til slut med hotdog’en toppet med ristede skalotter, hvidløg, syltede sager og krydderurter.

Dertil havde de Thisted Bryghus med som serverede lækre kolde øl.

Stor hæder: Aalborg-restaurant vinder Hotdog DM
Foto: Alec Andreev – Food Organisation of Denmark

Kendte dommere i panelet

Ved Hotdog DM dystes der i tre kategorier, skriver Food Festival i en pressemeddelelse. Hvem der løb med sejren som henholdsvis Danmarks bedste hotdog og mest innovative hotdog blev afgjort af et stjernespækket dommerpanel.

En af dommerne var Dak Wichangoen fra Sjette Frederiks Kro og kendt som dommer i Masterchef.

“En vinder-hotdog skal forene tradition og håndværk med en overraskende twist. Smagen er selv- følgelig det vigtigste, og balancen mellem sødt, salt, syrligt, knasende og blødt skal sidde lige i ska- bet. Og så skal der være det der lille ekstra, som løfter den op i kategorien Danmarks bedste hot- dog”, siger Dak Wichangoen.

I dommerpanelet fik hun blandt andet følgeskab af madanmelder, Ole Troelsø, Sebastian Holberg Svendsgaard Kok, guldvinder af Bocuse d ́Or i 2024 og Kristine Wacher Rødbro fra Restaurant Møf i Aarhus.

Årets konferencier var kok Umut Sakarya, der også er mangeårig dommer til Hotdog DM.

Stor hæder: Aalborg-restaurant vinder Hotdog DM
Foto: Restaurant Fauna

Årets øvrige vindere

Der blev uddelt tre priser til Hotdog DM. Udover Danmarks Bedste Hotdog blev det uddelt: 

Årets Hotdog Konge for flest solgte hotdogs, som for andet år i træk gik til Restaurant ET fra Aarhus.

Der blev solgt hotdogs for 200.325 kroner. Beløbet går ubeskåret til Together for You, en organisation der hjælper krigsofrene i Ukraine. 

Den mest innovative hotdog gik til Ny Hattenæs i Silkeborg, der havde udviklet en hotdog med kantareller og et fransk twist. 

Del artikel