Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe anerkendelse: Aalborg-restaurant scorer fem stjerner i stor avis

Foto: Restaurant Alimentum
Foto: Restaurant Alimentum

På byens ambitiøse restaurant i Løkkegade har de al mulig grund til at være glade og stolte.

Dagbladet Jyllands-Posten har nemlig denne weekend kvitteret med fem stjerner af avisens madanmelder, Niels Lillelund.

Det drejer sig selvfølgelig om Restaurant Alimentum.

Kæmpe anerkendelse: Aalborg-restaurant scorer fem stjerner i stor avis
Servering hos Restaurant Alimentum. Her sommerbuk i æstetisk grønt. Foto: Restaurant Alimentum

“Lykken er at have sin egen landmand,” lyder overskriften i madanmeldelsen – og madanmelderen understreger, at Restaurant Alimentum virkelig har fart på, når det handler om at understrege Aalborgs som spændende restaurantby.

En kæmpe skridt på vejen

Selv udtrykker Restaurant Alimentum glæde – efter stor spænding ved at have besøg af én af landets skarpeste madanmeldere:

“Det er altid nervepirrende. Han kvitterer med 5 stjerner – med nogle gode inputs, der for hele vores personale er vigtige ting, for at oplevelsen bliver fuldendt,” udtrykker Restaurant Alimentum på Facebook.

Kæmpe anerkendelse: Aalborg-restaurant scorer fem stjerner i stor avis
Foto: Restaurant Alimentum

Alimentum betyder mad – næring – på latin. Restauranten åbnede i januar 2019.

Du kan sætte dig til bords og nyde otte, 12 eller 16 serveringer, akkompagneret af udsøgte vine.

Restauranten har aftenåbent onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Fredag og lørdag også til frokost.

Aner man en Michelin-stjerne i horisonten?

Heller ikke i år blev det til nogen Michelin-stjerne til Aalborg eller Nordjylland – selvom flere restauranter i byen så tydeligt knokler og stiler efter anerkendelse i den prestigefyldte Michelin-guide.

Helt naturligt sigter også Restaurant Alimentum efter højeste niveau i gastronomien, når man som dette spisested er en ambitiøs restaurant.

Køkkenchef på Restaurant Alimentum er Søren Birch. Restaurantchef er Simon Kvist Bjerre, og assisterende restaurantchef er Mads Kønborg. Restaurantens egen landmand – som madanmelderen hylder restaurantens samarbejde med – er Morten Pedersen.

MigogAalborg ønsker Restaurant Alimentum tillykke med de fem flotte avis-stjerner.

Aalborg er rigtig godt på vej mod en Michelin-stjerne, fornemmer man. I sidste uge var det Restaurant Bühlmann på Scheelsminde, som høstede seks stjerner i en madanmeldelse i Berlingske.

Lad os håbe på det bedste, næste gang der uddeles Michelin-stjerner. Så også Aalborg hædres og hyldes i Michelin-guiden som fortjent.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.