Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fejrer mangfoldigheden: Om få dage går Aalborg Pride parade gennem byen

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: www.aalborgpride.dk
Foto: www.aalborgpride.dk

Efter to års ufrivillig corona-pause vendte Aalborg Pride sidste år tilbage.

I år er paraden igen klar til at vandre gennem midtbyen i Aalborg og vise Regnbueflaget frem, der et et symbol for LGBT+ personer og LGBT+ bevægelsen.

Ikke nok med, at der er en Pride Parade gennem byen, så er der også boder, barer, musik, optræden og et afterparty i  Studenterhuset.

Alt sammen finder sted lørdag den 8. juli, og du finder her i artiklen en oversigt over dagens aktiviteter.

Parade gennem Aalborg midtby

Ønsker du at deltage i paraden, er der paradesamling, hygge og musik fra DJ’s i Kildeparken fra kl. 10.00.

Herefter er der paradetale omkring kl. 11.50, hvorefter selve afgangen ved 12-tiden.

Paraderuten går fra Kildeparken op ad Vesterbro, ind på Algade og Gravensgade, før der drejes ind på Bispensgade. Den fortsætter forbi Friis og Nordkraft, før den slutter i Karolinelund omkring kl. 14.

Fejrer mangfoldigheden: Om få dage går Aalborg Pride parade gennem byen
Aalborg Pride-ruten 2023.

Arrangørerne fra Aalborg Pride skriver, at alle er velkomne til at deltage ganske gratis, og der vil være frivillige vagter under hele afviklingen for at sikre deltagernes tryghed.

Læs mere om paraden her.

Afterparty i Studenterhuset

Der vil være mulighed for at sidde og hygge sig i Karolinelund efter paraden og lytte til musik, købe mad og drikke fra barer samt købe merchandise.

Fra kl. 20.00 kan man tage over i Studenterhuset på Gammeltorv, hvor der vil være stort afterparty, der går løs helt ind til kl. 3 om natten.

Wanda Hose er aftenens vært, og der vil være artister – heriblandt Claire Couture – og DJ’s hele aftenen.

Derudover vil der være et helt særligt drinkskort, som i dén grad afspejler dagens festligheder.

En billet til afterparty koster 50 kr. og kan købes allerede nu lige her.

Man skal ikke vente for længe med at få sikret en billet, da der sidste år var helt udsolgt til Pride-paradens afterparty.

Hvad: Aalborg Pride 2023
Hvor: Paradeoptog fra Kildeparken til Karolinelund og afterparty på Studenterhuset
Hvornår: Lørdag den 8. juli. Paraden starter kl. 12.00, og afterparty er kl. 20.00

Del artikel

Andre læser også